Til alle løbernørder, så er det følgende mere nyttig viden, selvom det nok ikke kommer bag på mange. Vi (Soufiane, Ben x 2 og jeg) sad i omklædningsrummet efter en træningstur og strækkede lidt ud, hvorpå Ben (Kenyaner som lige er kommet til) spørger Soufiane (13.46 & 7.53 indendørs i år) hvordan han træner. Dette gør han fordi, han i perioder i Kenya var langtidsskadet, også en af grundene til at han spurgte. Det var nu minder interessant. Da vi spurgte hvordan han trænede i Kenya, da tabte jeg munden bare lige for en stund. Han sagde at de løb 3 gange om dagen, og at han ikke helt vidste hvor langt de altid løb, men at det i hvertfald var 250 km eller mere. Og ja det var ikke kun ham det, var dem alle sammen sagde han. Selvfølgelig skal man ikke tro på alt hvad man hører, men de giver en god indikation om, at dem som overlevet dette vanvid, og klarer cuttet bliver nogle af verdens bedste. Men vi hører aldrig om de mange kenyanerne som Ben, som ikke kan følge de hæsblæsende tempo, som der bliver lagt for dagen i Kenya, også ender med en del skader.
I weekenden dragede jeg sammen med Peter, Shannon og hendes familie til Nashville, for vi vil gerne se de andre løber confernce (distriksmesterskab). Jeg løb ikke fordi jeg lige er blevet skadesfri, så planlægger et comeback i sidste weekend af marts, hvor udendørssæsonen starter her. Det blev en utrolig hyggelig tur, hvor vi fik set en masse gode restauranter samt en masse god atletik. Hotellet vi boede på var placeret lige udenfor Vanderblit Universitets fodboldstadion. Vanderblit Uni er ekstremt anerkendt i USA, idet det er en af de bedst skoler akademisk, med hovedfokus på medicin. Men alle skoler har også deres sportshold, og facelitterne går de i den grad ikke ned på. Lørdag morgen besluttede Peter og jeg, også at den bedste måde at se Vanderbilts campus på, var at løbe en tur rundt på denne utrolig fine campus. Udover det fik vi også set andre dele af Nashville på løbeben. Alle mine holdkammerater gjorde det super godt, og sitrede inde i mig, for at kunne få lov til at snørre mine egne pigsko igen og give den gas. Men først må jeg have min grundkondition i orden, også må vi håbe på det bedste om en måneds tid.
Løbsmæssigt var min uge lidt svingende synes jeg selv. Havde 5 rigtig gode mængdedage, men da jeg vågnede fredag følte jeg mig små syg, så løb slet ikke fredag og lørdag blev det kun til 10 km i Nashville. Men Jeg fik da trasker godt 125 km (mere eller mindre på 5 dage), så jeg følte mig frisk sidst på ugen, og er klar til en lidt mere volumepræget næste uge. Jeg løb et enkelt tærskel pas, som bestod af 4 x 2 mile med 3 min jog pause. 2 mile?? Ja, amerikanerne synes det er sjovt, ikke at være som alle andre, så de vælger at bruge alt andet end meter og kilometer. Når 2 mile er ca. 3200 m, så nu hvor den kode er dekrypteret, så kan jeg fortsætte, så alle forstår hvad jeg laver. Ja 4 x 3200 m med 3 min jog pause. Jeg løb den første på asfalt, så på grus, så asfalt og den sidste på banen. Udover den på banen, som selvsagt er flad, så var der en del bakker på ruterne. Jeg holdt 3.18 i snit på de første to, også 3.15 og den sidste gik i 3.12, så alt i alt næsten 13 km i 3.15, det kan gøre en træt, men når det foregår i shorts og t-shirt, så er der ok! I søndags løb jeg en meget bakket tur på 26 km, som gik i 3.50, men det føles utrolig nemt. Torsdag aquajoggede jeg i 40 min også svømmede jeg i 30 min, det er var skisme hårdt, det var kroppen ikke vandt til!
Nu følger en lille billedserie af diverse ting:
 |
| Shannon har fået et træthedsbrud i foden, så hun er endt på krykker, men hun er positiv, og har formået at gøre hendes krykker til noget helt specielt! |
 |
| Ude foran Tennesse Tech stadion (i Nashvilleh vor con- ference blev afholdt) skulle Shannon og jeg da lige prøve at efterligende "The Olympic Hero", som statuen var døbt. |
 |
| Billedet taget fra tribuen. Bag mig er banen, og de tekniske øvelse foregår indenfor bane i et areal, der er blevet sunket. Det havde jeg ikke set før, så det var da en lille smule sjovt, men det virkede rigtig godt. Der var plads til alle og enhver. |
 |
| Podiet fra mændenes 5000m, hvor vi (EKU) tog en 1-2-3 og sågar også 4, så det var rent bord. Øverst på skamlen har vi David Mutuse, 2'er blev Alex Dreyer og 3'er blev Daniel Jones a.k.a Kiwi (navnet er givet på baggrund af hans na- tionalitet, som i selv må gætte!). |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar