Starter bloggen med en lille indre monolog fra min første tempotur i godt 7 uger.
Benene: Nej nej hvad foregår der, vi skal da slet ikke løbe så stærkt
Lungerne: Enig med benene, dette er unormalt for os og al den kolde luft gør ondt
Hovedet: Bliv ved, du er stærk du kan det her, du har gjort det så mange gange før
Benene: Det føles egentlig slet ikke så dårligt, vi kan stadig
Hovedet: Nemlig det er det samarbejde jeg har efterlyst, og jeg synes da vi gør det godt, for nu har vi for 7 runde træk ramt 76 på en omgang
Lungerne: I to er tossede, jeg gider ikke det her! Det er alt for koldt og jeg får slet ikke tilført nok ildt.
Hovedet: Okay I to, 5½ omgange mere og i slipper.
Benene: Over halvvejs, fedt man. Det er intet problem. (Derfra kørte det ellers bare)
Hovedet: Så nu er der kun 200m igen, hvad du kan i ben.
Benene: Mere end du tror
Lungerne: Puha er glad for dette helvedet er overstået.
Det var lidt sådan min 5km tempotur på banen foregik igår. Løb 12 km i bakkerne først hvorefter jeg løb denne tempotur i -5 grader (intet sammenlignet med Danmark åbentbart) og blæsende vind! Tiden for de 5km var 15.56 (3.10-3.10-3.12-3.12-3.12) Udfra monologen, så var det især lunger der ikke gad, men det er nok bare kulden og en smule dårlig form, efter at have været inaktiv i 4 uger.
På selve ugen fik jeg 88 km, så er vi ligesom igang igen. Ugen startede meget stille og roligt for at knæet skulle kunne holde til det. Mit knæ var dog mindre utilfreds med kulden, det gør nemlig at det bliver en lille smule mere stift pga. trykket forandres ved andre temperaturer. Vejret lavede endnu et af dets makabre skift, ved at gå fra 4-5 grader til -10 og sne næste morgen..
Jeg så også et ganske vanvittigt intervalpas af vores bedste løber. Han valgte da lige at trykke en omgang 12 x 400m med 200m joggepause af, og ikke en var over 60 sek! Avs! Dette gjorde han mandag, om fredagen løb han 13.46 indendørs på 5000m og dagen efter løbe han 7.53 på 3000m indendørs (VM kravet til indendørs). Så det var noget af en præstation.
Jeg havde en uge præget af masser eksaminer i måde anatomi, zoologi og statestik, men det blev taget med hård hånd og fik da hevet den højeste score i land i anatomi ud af en klasse på 150 elever, så det akademiske går heller ikke helt skidt, men lad os nu se, hvad der sker når tiden nu bliver brugt på løb igen.
Ellers har ugen i budt det store.
Med de følgende ord, vil jeg sige på gensyn til næste uge, hvor jeg håber at kunne forsætte de positive takter.
If God is with you, who can be against you?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar