Så er det vidst tid til en lille update. Jeg fik lov at løbe 15 min fredag og lørdag, og det gik nogenlunde, selvom jeg humper afsted, som en gammel kone på 80 år. Bare det at komme ud , og mærke vinden i håret var en vidunderlig følelse, og jeg har bestemt savnet det. Man kan hvis godt kalde mig løbeafhængig, ligesom andre er afhængig af chokolade, sodavand, computer og stoffer. Så det er vel ikke den værste af afhængig? Jeg tror nu også, at det er godt jeg løber, for jeg magtede at tage godt 2 kilo på, som jeg ellers lige havde fået smidt. Men lad os se om jeg ikke kan få dem barberet af igen, inden udendørs sæsonen starter de sidste to dage af marts. Det bliver en relativ tidlig sæsonstart på europæiske standarder, men jeg slutter først halvdel af min sæson første uge i maj, også tager jeg en måned med grundtræning, også er jeg klar til at gøre anden halvdel af min sæson i det danske, før jeg nok tager endnu en grundtræningsperiode eller pause midt i juli.
I denne 4 uge af min skade, var jeg gået hen og blevet doven, da jeg ikke rigtig gad at cykle, crosstræne eller aquajogge længere, så min redning blev jeg kunne løbe en lille smule igen! Jeg kan stadig mærke lette smerter, men hævelse er væk og jeg træner med vores fys 4 gange i ugen 1 time ad gangen med genoptræning af knæet. Så sent som igår fik jeg 8 km (længste tur i en måned), så det må siges at gå den rigtige vej, heldigvis.
Eftersom de andre på holdet, er i fuld gang med deres indendørsæson, så var de afsted fredag og lørdag, så jeg besluttede sammen med to af de andre der blev tilbage pga. skader, at finde en film vi kunne se. Idet en biografbillet koster omtrent 50 kr, tog vi naturligvis i biografen, hvor vi så "woman in black", hvilket jeg troede var en tøsefilm, men det havde de andre bestemt, så sådan blev det.. Dog var det en gyserfilm, hvilket gjorde den en hel del sjovere, selvom originaliteten af gyserfilm ligger på et utroligt lavt niveau. 9 ud 10 gyserfilm indeholder, en person overtaget af en dæmon, en seriemorder eller en eller anden form for ånd. Ganske rigtigt, så indholdet den en sort dame, som hærger en lille engelsklandsby ved at slå børn ihjel (gengæld for at de slog hendes søn ihjel) samtidig med hun hærgede et øde slot. Skummel film som lige sniger sig op på 3 ud af 6, hvis i spørger mig.
Tidligere på dagen havde jeg lagt skolearbejdet til siden, for at se tennisholdet (denne gang drengene) spille. De vandt ganske sikkert, så ingen slinger i valsen fra deres side. Tennisholdet, både drenge- og pigeholdet, består udelukkende af udlændinge, selv trænerne er vidst ikke amerikansk! Så siden en del af atletikholdet, også er udenlandsk, så hænger vi alt meget ud sammen, det er som om vi forstår hinanden bedre end vi forstår de klassiske amerikanske idrætsgrene såsom amerikansk fodbold, baseball eller basket bold.
Jeg havde en travl sidste uge hvad angår skolearbejde, men man skal nok tage travl i relativforståelse. Men altså jeg havde del eksaminer i alle mine fag, og scorede A i statestik og anatomi og B i zoology og engelsk komposition 2, så det var nu ikke så ringe endda.. Zoology er lidt abstract, og siger mig ikke så meget endnu, men mon ikke det bliver bedre når vi skal skære i frøer, hajer og lign.
Sidste lille anekdote er vejret. Jeg har nok tidligere påpeget vejretsomskiftelighed, og det har nu slået til igen. Igår løb jeg 8 km i shorts og t-shirt i 16 grader med høj sol, og vintergækkerne titter allerede frem, men de har fryser nok lidt idag, eftersom temperaturen gik fra 16 grader til -2!!!! Også kom der lige lidt sne oveni, det er skørt, men det er vel også overordnet sådan USA er, men trods det, så er det et rart sted, og jeg har det godt!
Planen denne uger er at få mellem 50-60 km, så jeg håber at der ikke kommer nogen tilbagefald,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar