Uge 8 - Conference og unyttig viden

De fleste har vel hørt om det meget berygtede Fort Knox, som både er en millitærbase, men også det sted hvor USA's gulddepot under skarp overvågning er. Det skulle ganske nok være et af de sværeste steder på denne klode at bryde ind. At det så ligger i Kentucky, som er staten jeg er i, det vidste jeg slet ingen ting om. Meget sjovt og total unyttig viden men hvis jeg kommer i pengenød, så er løsningen nær, haha!

Til alle løbernørder, så er det følgende mere nyttig viden, selvom det nok ikke kommer bag på mange. Vi (Soufiane, Ben x 2 og jeg) sad i omklædningsrummet efter en træningstur og strækkede lidt ud, hvorpå Ben (Kenyaner som lige er kommet til) spørger Soufiane (13.46 & 7.53 indendørs i år) hvordan han træner. Dette gør han fordi, han i perioder i Kenya var langtidsskadet, også en af grundene til at han spurgte. Det var nu minder interessant. Da vi spurgte hvordan han trænede i Kenya, da tabte jeg munden bare lige for en stund. Han sagde at de løb 3 gange om dagen, og at han ikke helt vidste hvor langt de altid løb, men at det i hvertfald var 250 km eller mere. Og ja det var ikke kun ham det, var dem alle sammen sagde han. Selvfølgelig skal man ikke tro på alt hvad man hører, men de giver en god indikation om, at dem som overlevet dette vanvid, og klarer cuttet bliver nogle af verdens bedste. Men vi hører aldrig om de mange kenyanerne som Ben, som ikke kan følge de hæsblæsende tempo, som der bliver lagt for dagen i Kenya, også ender med en del skader.

I weekenden dragede jeg sammen med Peter, Shannon og hendes familie til Nashville, for vi vil gerne se de andre løber confernce (distriksmesterskab). Jeg løb ikke fordi jeg lige er blevet skadesfri, så planlægger et comeback i sidste weekend af marts, hvor udendørssæsonen starter her. Det blev en utrolig hyggelig tur, hvor vi fik set en masse gode restauranter samt en masse god atletik. Hotellet vi boede på var placeret lige udenfor Vanderblit Universitets fodboldstadion. Vanderblit Uni er ekstremt anerkendt i USA, idet det er en af de bedst skoler akademisk, med hovedfokus på medicin. Men alle skoler har også deres sportshold, og facelitterne går de i den grad ikke ned på. Lørdag morgen besluttede Peter og jeg, også at den bedste måde at se Vanderbilts campus på, var at løbe en tur rundt på denne utrolig fine campus. Udover det fik vi også set andre dele af Nashville på løbeben. Alle mine holdkammerater gjorde det super godt, og sitrede inde i mig, for at kunne få lov til at snørre mine egne pigsko igen og give den gas. Men først må jeg have min grundkondition i orden, også må vi håbe på det bedste om en måneds tid.

Løbsmæssigt var min uge lidt svingende synes jeg selv. Havde 5 rigtig gode mængdedage, men da jeg vågnede fredag følte jeg mig små syg, så løb slet ikke fredag og lørdag blev det kun til 10 km i Nashville. Men Jeg fik da trasker godt 125 km (mere eller mindre på 5 dage), så jeg følte mig frisk sidst på ugen, og er klar til en lidt mere volumepræget næste uge. Jeg løb et enkelt tærskel pas, som bestod af 4 x 2 mile med 3 min jog pause. 2 mile?? Ja, amerikanerne synes det er sjovt, ikke at være som alle andre, så de vælger at bruge alt andet end meter og kilometer. Når 2 mile er ca. 3200 m, så nu hvor den kode er dekrypteret, så kan jeg fortsætte, så alle forstår hvad jeg laver. Ja 4 x 3200 m med 3 min jog pause. Jeg løb den første på asfalt, så på grus, så asfalt og den sidste på banen. Udover den på banen, som selvsagt er flad, så var der en del bakker på ruterne. Jeg holdt 3.18 i snit på de første to, også 3.15 og den sidste gik i 3.12, så alt i alt næsten 13 km i 3.15, det kan gøre en træt, men når det foregår i shorts og t-shirt, så er der ok! I søndags løb jeg en meget bakket tur på 26 km, som gik i 3.50, men det føles utrolig nemt. Torsdag aquajoggede jeg i 40 min også svømmede jeg i 30 min, det er var skisme hårdt, det var kroppen ikke vandt til!

Nu følger en lille billedserie af diverse ting:

Shannon har fået et træthedsbrud i foden, så hun er endt
på krykker, men hun er positiv, og har formået at gøre
hendes krykker til noget helt specielt!

Ude foran Tennesse Tech stadion (i Nashvilleh vor con-
ference blev afholdt) skulle Shannon og jeg da lige prøve
at efterligende "The Olympic Hero", som statuen var døbt.

Billedet taget fra tribuen. Bag mig er banen, og de tekniske øvelse foregår
indenfor bane i et areal, der er blevet sunket. Det havde jeg ikke set før, så
det var da en lille smule sjovt, men det virkede rigtig godt. Der var plads til
alle og enhver. 

Podiet fra mændenes 5000m, hvor vi (EKU) tog en 1-2-3 og sågar også 4, så
det var rent bord. Øverst på skamlen har vi David Mutuse, 2'er blev Alex Dreyer
og 3'er blev Daniel Jones a.k.a Kiwi (navnet er givet på baggrund af hans na-
tionalitet, som i selv må gætte!). 

Uge 7 - Stille uge på kontoret

Søndagen løber mod sin ende, og har lige vasket mit tøj, og det var en kæmpe stak, der havde hobet sig op, som følge af min dovenskab! Så nu er jeg klar til at "løbe" en ny uge i møde. Eftersom jeg så en hel rævl af blog opdateringer fra andre løbere, så måtte jeg også heller lige fortælle lidt om ugen der gik. Nyder min søndag aften med lidt god læsning i form af "running on the edge" af den olympiske deltager fra USA Adam Goucher. Interessant og meget anderledes end normale løbebøger. Under denne opdatering har jeg sat spotify (hvilket vidunder program) til at spille de dejlige toner fra albummet "Come Around Sundown, som tilhører Kings of Leon.

Lad os for engang skyld starte med noget andet end løbsnørderi (bare vent der skal nok komme godter længere nede). Selve ugen har været ekstrem rolig, da lektierne var begrænsede. Tirsdag var det "Alle Hjerternes Dag" a.k.a Valentinsdag. Amerikanske piger er helt tosset med dag, mens begejstringen er det diametrale hos drengene. For mig siger den nu heller ikke det store, men man skal passe på med hvad man siger, for det kan være den tages mere seriøst i tilfælde af kæresteri, men det er såmænd ikke tilfældet for mig.. Dog skal det siges, at de to amerikanske piger fra holdet, var så venlige at bringe min roommate og jeg en lille bunke hjemmebagte kager med hjerter på (Gad vide hvad de er ude på). Ganske sødt af dem, og enkelt kage eller to, kan man vel ikke sige nej til på denne dag. Fredagen brugte jeg sammen med nogle af de andre gutter fra holdet til supporte universitets tennishold, som spillede på hjemmebanen (indendørs). Derefter besluttede vi at tage en tur i bowlinghallen, ganske hyggeligt, men med min motorik og manglede boldevene, var der serveret en lækkerbisken for de andres lattermuskler.

Weekenden var meget rolig, faktisk lå jeg i min seng hele lørdag på nær de to gange jeg løb, også når jeg skulle have nogle kalorier i dunken. Jeg skypede min onkler i Holland, som er ligeså store sportsnørder som mig, og det gjorde jeg i anledning af, at der var VM i allround hurtig skøjteløb, ja den er god nok, hurtigløb på skøjter. Enhver med lidt hollandsk blod elsker denne sport, og det må nok betragtes som deres nationalsport sammen med fodbold. Mine onkler har en antenne til deres computer, så de kan se TV derpå, også kunne jeg få lov at se skøjteløb (nej desværre kunne det ikke streames over nettet, hvilket havde været nemmere). Og sådan så det så ud:

Holland blev 1-2-3 som det var en temmelig overlegent.

Midt i min blog opdatering, og min stille falden hen, så gik brandalarmen, og det var så 4 gang på to uger at denne modbydelige fætter valgte at give lyd fra sig. Halvdelen af gangene er det på grund af "university dummies", som er hvad vi kalder dem. Det er dem som via madlavning formår at sætte brandalarmen, den halvdel af tilfældeene er nok den gamle bygnings skyld, da der er nogle slanger/ledninger der springer hist og her. Lyder betryggende ikke?

Nå tilbage hvor vi kom fra, eller nej nu bliver det tid til løbedelen, som jeg med glæde kan berette om igen efter nogle stille uger. Hjemvendt med pr i bagagen (13.46 og 7.53) vidste Soufiane så lige hvordan man bider skeer med en 10 km tempo, stille og roligt joggede han 29.55, avs. Nå men jeg spurgte ham, egentlig mest for sjov, hvad han spiste siden han var så god. Jeg fik følgende svar: Just train like a motherfucker, and everything will be fine in some years. Ingen hemmeligheder, men det vidste jeg nu også godt, der skal trænes, og det er eneste vej frem. Jeg fik skrevet 136 ind i løbe(bank)bogen, dog er det meste forgået i 4.00 tempo. Havde to 10 km ture på 36 min, også en enkelt 10 km tempotur, som jeg løb med stort overskud på en kuperet rute i 32.38, så formen er ikke helt ringe endda. Der er stadig håb. Ugen blev afsluttet med maner, og årets første rigtige lange tur var en kendsgerning. Det blev til 2 timer hvori jeg fik træsket 28 km, så ikke nogen prangende tempo, men dertil hører også at jeg løb de første 50 min med pigerne, og det gik ikke så hulens stærkt. Efter 90 min mødte jeg Ben, som er en af vores kenyaner, og han havde 6 km i 3.30-35 på programmet, så meget stille og roligt for ham, og jeg valgte at løbe med, så de 2 timer blev sluttet godt af. De sidste 10 gik i lige under 38 min, så godkendt tur og beneren holdt også fint. Udover dette havde jeg 2 gange core, 2 gange let styrke træning, samt to dage med tekniktræning (ikke så omfattende, bare lidt knæ- og hælspark osv.) også 3 dage med 5 x 100m stigningsløb. Næste uge regner jeg stærkt med at starte på intervaller. De andre løber Conference (distriktsmesterskab) næste weekend, og vi er nogle der overvejer at booke et hotel, også bakke op om dem, men nu må vi se. Jeg løber ikke, og gemmer årets første løb til d. 29 marts, hvor den står på 1500m eller 5000m, så jeg har god tid til at træne mig selv i form, og jeg tror på det nok skal blive en god sæson, selvom mine forberedelser var været noget møg indtil nu!

NU er det sengetid, jeg var ellers inde i en rytme med at sove hver dag omkring 22.30, men den er desværre blevet brudt pga. den djævelske brandalarm.. Nå til sidst vil jeg bare dele et enkelt billedet med jer:

  

Billedet stammer fra de kenyanske cross mesterskaber fra denne weekend.
Sikke en helt, det viser bare hvor meget de går op i løb i Kenya, det er skønt.

Uge 6 - At løbe er at leve

Ja nu er det vel ved at være tid igen, til at jeg smider er lille indlæg her på bloggen.
Starter bloggen med en lille indre monolog fra min første tempotur i godt 7 uger.
Benene: Nej nej hvad foregår der, vi skal da slet ikke løbe så stærkt
Lungerne: Enig med benene, dette er unormalt for os og al den kolde luft gør ondt
Hovedet: Bliv ved, du er stærk du kan det her, du har gjort det så mange gange før
Benene: Det føles egentlig slet ikke så dårligt, vi kan stadig
Hovedet: Nemlig det er det samarbejde jeg har efterlyst, og jeg synes da vi gør det godt, for nu har vi for 7 runde træk ramt 76 på en omgang
Lungerne: I to er tossede, jeg gider ikke det her! Det er alt for koldt og jeg får slet ikke tilført nok ildt.
Hovedet: Okay I to, 5½ omgange mere og i slipper.
Benene: Over halvvejs, fedt man. Det er intet problem. (Derfra kørte det ellers bare)
Hovedet: Så nu er der kun 200m igen, hvad du kan i ben.
Benene: Mere end du tror
Lungerne: Puha er glad for dette helvedet er  overstået.

Det var lidt sådan min 5km tempotur på banen foregik igår. Løb 12 km i bakkerne først hvorefter jeg løb denne tempotur i -5 grader (intet sammenlignet med Danmark åbentbart) og blæsende vind! Tiden for de 5km var 15.56 (3.10-3.10-3.12-3.12-3.12) Udfra monologen, så var det især lunger der ikke gad, men det er nok bare kulden og en smule dårlig form, efter at have været inaktiv i 4 uger.
På selve ugen fik jeg 88 km, så er vi ligesom igang igen. Ugen startede meget stille og roligt for at knæet skulle kunne holde til det. Mit knæ var dog mindre utilfreds med kulden, det gør nemlig at det bliver en lille smule mere stift pga. trykket forandres ved andre temperaturer. Vejret lavede endnu et af dets makabre skift, ved at gå fra 4-5 grader til -10 og sne næste morgen..

Jeg så også et ganske vanvittigt intervalpas af vores bedste løber. Han valgte da lige at trykke en omgang 12 x 400m med 200m joggepause af, og ikke en var over 60 sek! Avs! Dette gjorde han mandag, om fredagen løb han 13.46 indendørs på 5000m og dagen efter løbe han 7.53 på 3000m indendørs (VM kravet til indendørs). Så det var noget af en præstation.

Jeg havde en uge præget af masser eksaminer i måde anatomi, zoologi og statestik, men det blev taget med hård hånd og fik da hevet den højeste score i land i anatomi ud af en klasse på 150 elever, så det akademiske går heller ikke helt skidt, men lad os nu se, hvad der sker når tiden nu bliver brugt på løb igen.

Ellers har ugen i budt det store.

Med de følgende ord, vil jeg sige på gensyn til næste uge, hvor jeg håber at kunne forsætte de positive takter.
If God is with you, who can be against you?

Week 5 - comeback

Så er det vidst tid til en lille update. Jeg fik lov at løbe 15 min fredag og lørdag, og det gik nogenlunde, selvom jeg humper afsted, som en gammel kone på 80 år. Bare det at komme ud , og mærke vinden i håret var en vidunderlig følelse, og jeg har bestemt savnet det. Man kan hvis godt kalde mig løbeafhængig, ligesom andre er afhængig af chokolade, sodavand, computer og stoffer. Så det er vel ikke den værste af afhængig? Jeg tror nu også, at det er godt jeg løber, for jeg magtede at tage godt 2 kilo på, som jeg ellers lige havde fået smidt. Men lad os se om jeg ikke kan få dem barberet af igen, inden udendørs sæsonen starter de sidste to dage af marts. Det bliver en relativ tidlig sæsonstart på europæiske standarder, men jeg slutter først halvdel af min sæson første uge i maj, også tager jeg en måned med grundtræning, også er jeg klar til at gøre anden halvdel af min sæson i det danske, før jeg nok tager endnu en grundtræningsperiode eller pause midt i juli.

I denne 4 uge af min skade, var jeg gået hen og blevet doven, da jeg ikke rigtig gad at cykle, crosstræne eller aquajogge længere, så min redning blev jeg kunne løbe en lille smule igen! Jeg kan stadig mærke lette smerter, men hævelse er væk og jeg træner med vores fys 4 gange i ugen 1 time ad gangen med genoptræning af knæet. Så sent som igår fik jeg 8 km (længste tur i en måned), så det må siges at gå den rigtige vej, heldigvis.

Eftersom de andre på holdet, er i fuld gang med deres indendørsæson, så var de afsted fredag og lørdag, så jeg besluttede sammen med to af de andre der blev tilbage pga. skader, at finde en film vi kunne se. Idet en biografbillet koster omtrent 50 kr, tog vi naturligvis i biografen, hvor vi så "woman in black", hvilket jeg troede var en tøsefilm, men det havde de andre bestemt, så sådan blev det.. Dog var det en gyserfilm, hvilket gjorde den en hel del sjovere, selvom originaliteten af gyserfilm ligger på et utroligt lavt niveau. 9 ud 10 gyserfilm indeholder, en person overtaget af en dæmon, en seriemorder eller en eller anden form for ånd. Ganske rigtigt, så indholdet den en sort dame, som hærger en lille engelsklandsby ved at slå børn ihjel (gengæld for at de slog hendes søn ihjel) samtidig med hun hærgede et øde slot. Skummel film som lige sniger sig op på 3 ud af 6, hvis i spørger mig.

Tidligere på dagen havde jeg lagt skolearbejdet til siden, for at se tennisholdet (denne gang drengene) spille. De vandt ganske sikkert, så ingen slinger i valsen fra deres side. Tennisholdet, både drenge- og pigeholdet, består udelukkende af udlændinge, selv trænerne er vidst ikke amerikansk! Så siden en del af atletikholdet, også er udenlandsk, så hænger vi alt meget ud sammen, det er som om vi forstår hinanden bedre end vi forstår de klassiske amerikanske idrætsgrene såsom amerikansk fodbold, baseball eller basket bold.

Jeg havde en travl sidste uge hvad angår skolearbejde, men man skal nok tage travl i relativforståelse. Men altså jeg havde del eksaminer i alle mine fag, og scorede A i statestik og anatomi og B i zoology og engelsk komposition 2, så det var nu ikke så ringe endda.. Zoology er lidt abstract, og siger mig ikke så meget endnu, men mon ikke det bliver bedre når vi skal skære i frøer, hajer og lign.

Sidste lille anekdote er vejret. Jeg har nok tidligere påpeget vejretsomskiftelighed, og det har nu slået til igen. Igår løb jeg 8 km i shorts og t-shirt i 16 grader med høj sol, og vintergækkerne titter allerede frem, men de har fryser nok lidt idag, eftersom temperaturen gik fra 16 grader til -2!!!! Også kom der lige lidt sne oveni, det er skørt, men det er vel også overordnet sådan USA er, men trods det, så er det et rart sted, og jeg har det godt!

Planen denne uger er at få mellem 50-60 km, så jeg håber at der ikke kommer nogen tilbagefald,

Fransk singlet

Jeg kan meddele, at jeg er blevet den heldige ejer af et fint fransk løbesæt (shorts + singlet)!
Kan ses på dette link:
https://picasaweb.google.com/114696038910558235190/EMCrossAlbufeiraJuniorMen2010#5557533103401772626

Min franske ven Yosi, som også løber for mit universitet, synes at jeg havde en aldeles flot nike singlet en af dagene, og spurgte om han ikke kunne få den, men noget for noget! Så jeg fik en fransk singlet, og han fik min nike singlet, som jeg da også havde 2 af, så det går nok. Desuden spurgte han om jeg ikke ville have shortsene der matchede, så virkelig kom til at se godt ud. Så dem fik jeg smidt oveni, slet ikke nogen dårlig handel! Nå nu er næste mål at få fat i kenyansk singlet!..

Løbsmæssigt, intet nyt eller spændende!
Vejrmæssigt 12-14 grader, ikke værst, når man ser på hvilken temperatur det danske folk må leve med pt. Nå jeg håber snart, at jeg kan slide min skosåler ud på landevejen igen, i det dejlige vejr, hvilket det er for januar, ja nu februar måned!