onsdag den 23. maj 2012

Film klip

Jeg faldt over denne video på tysk tv igår (det kræver man forstår tysk for at forstå videoen). Det viser i hvertfald, at der skal udføres dopingtest på flere fordelt på hele verdenen. Hvad er jeres reaktion på videoen? http://www.wdr.de/mediathek/html/regional/2012/05/21/sport-inside-kenia-athleten.xml

tirsdag den 22. maj 2012

Uge 18-20

Min dovnede har gjort, at jeg ikke har fået opdateret bloggen, hvilket jeg meget undskylder, men snydes skal i ikke. Denne blog kommer til at indeholde min træning, de regionale mesterskaber, filmanmeldelse, kommende løb, keyanske mad og en min oplevelse af en chat med vinderen af årets Boston marathon. Ja hvor skal jeg starte? Efter skolen sluttede d. 4 maj har jeg først boet nogle dage i et hus hos en løber fra holdet, og nu er jeg hos Sean en anden løber fra holdet i byen Cincinnati som er byen jeg skal flyve fra på søndag. Men det var egentlig ikke pointen, det var bare bonusviden. Eftersom skolen er ovre, har vi været i biografen nogle gange (læs: to). En billet er 50 kr, og 60 kr for 3D film, så økonomisk en langt mere rentabelt end i Danmark. Første film var The Avengers, hvilket jeg var synes var en rigtig god film, selvom det første halve time var en smule langtrukken. Men da filmen rigtig begyndt efter 30 min, så var det også et sandt festfyrværkeri. Must see. Den anden film var The Dictator med den famøse og kontroversielle Sasha Baron Cohen, som tidligere har lavet Borat (god film) og Brüno (total elendig). Denne film var rent ud sagt ikke en skid bedre end hans sidste film Brüno. Der var da nogle gode scener, der kunne være en smule sjove men generelt ikke en film der er værd at bruge penge på. Nu til træningen og mit sidste stævne her i USA for i år. Sidste løb var de regionale stævne (4 og 5 maj), hvor jeg skulle have løbet 800m og 5000m, men om mandagen fik jeg et vrid i knæet hvilket gjorde, at jeg ingen chancer tog. Fra tirsdag til fredag lavede jeg absolut ingenting, og sprang også over min 800m, så der kun var 5000m på programmet. Lad mig sige med det samme at 32 graders varme, 90 % luftfugtighed og et løb midt på dagen ikke er min kop te! Jeg fik da hevet en tredje plads hjem i tiden 15.15 !! Ja den er god nok. Vinderne løb 14.50 (min holdkammerat med pr på 13.46 og 28.35) så det siger vidst nok. Efter jeg kom i mål faldt jeg da også om, og vågende op i lægeteltet, ikke mange minutter senere dog. Jeg fik indtaget lidt vand, men en halv time senere knækkede jeg mig 3 gange i en busk, så der var et eller andet i min krop der ikke helt fungerede, men lad det være fortid. Fordi jeg ikke trænede 4 dage den uge blev det til sølle 50 km. Første gang i 8-9 uger jeg var under 130 igen. Uge 19 stod i afslapnings tegn, dog skulle der trænes igen, men det var der også masser af tid til, efterso skolen var ovre. 162 km blev det til over 11 pas. Jeg havde en 2 x 4 km i hhv. 12.45 og 13.20. Benene var helt dør på anden sæt, men det er hvad der sker. Midt andet pas var intervaller på banen med coach, og det var 8 x 800m med 200m jog i 2 min. Jeg fik løbet progressivt og havde et snit på 2.13, hvilket føltes nemt, så det var jeg meget positiv overrasket over. Jeg fik også godt 6 km barfodsløb på græs. Uge 20 hvilket var sidste uge blev igen til en solid omgang km med i alt 155 km, men havde enkelt dag end kun 5 km, eftersom mine ben var kørt helt i bund efter en 27 km tur i vilde bakker. Jeg løb kun et interval pas hvilket var 12 x 400m i 66 med 100m jog imellem, havde forfærdelige ben men kom igennem. Derudover gik jeg lavet en del koordiations-, core og hækketræning. Dette lavede jeg også ugen inden, det glemt jeg helt af få fyldt på. Jeg fik også løbet hele 10 km i bare tæer, det er dejligt på de varme dage. Jeg fik tilbudet om at løbe en 5000m ved et sidste chance stævne, men sagde at jeg hellere ville træne godt igennem de sidste 3 uger herovre, og ikke tænke på konkurrencer. Jeg hoppede dog på bussen, eftersom det kun var lidt over en times kørsel fra skolen. Vores kenyaner faldt hurtig i snak med en fyr jeg nemt genkendte. Det var ingen mindre end dette års vinder af Boston marathon, Wesley Korir (Kenya), som er bosat i USA eftersom han har været på scholarship her indtil 2008 eller 2009. Utrolig morsom mand, der var villig til at snakke med alle. Ham og jeg fik os en god snak og jeg fik et billedet af ham, hans kone, barn og jeg. Han var helt nede på jorden, og elskede atletik og især løb. Han sad og bankede hænder og fødder i tribunerne for at lave larm inder dagens sidste løb. Han var med til at piske stemningen godt og grundet op på stadion. Skægt at møde og snakke med en vinder af en af de helt store marathonløb. Hans pr lyder også på 2.06, så han kan sit kram! :) For lige at blive i det kenyanske hjørne, så havde en af drengene på holdet (Ben) inviteret mig på Ugali, som er den primære føde for en kenyaner. Meget simpelt det består af vand og cornmel, som varmes op og laves til en slags kage. Han lavede en lille kenyansk sovs dertil, også var der dømt verdensklasse mad. Selvom det var så uhyr simpelt, så smagte det rigtig godt, men også anderledes, men det er godt at prøve lidt forskelligt. Han sagde at når jeg kom tilbage fra Danmark, så skulle jeg komme forbi med det samme og få Ugali igen. Generelt er Ben en super flink kenyaner, men det er ikke hans eneste kvaliteter, for han er både hurtig og begavet i skolen. Ham og jeg finder det meget godt sammen, og vi får udvekslet en del om vores to meget forskellige kulturer og baggrunde. I er nok ved at være trætte af at læse, så jeg skal nok prøve at holde det kort herfra. Søndag flyver jeg hjem, lander mandag og tirsdag står jeg klar til at forsvare min titel som kongen af Viborg ved det meget prestigefyldte Søndersøløb. Jeg vil givetvis være meget mærket af den lange rejse, men som forsvarende mester er man forpligtet til at stille op med mindre man er skader er min holdning. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at genvinde løbet. Min værste konkurrenter som jeg ser det bliver Steffen Dalsgård (som nærmest havde løbet mig i døden sidste år ved samme løb), Simon Foss (har booket helt aldeles fremdragende progresion henover det sidste år) og Chris Fischer (denne stærke triatlet må aldrig undervurderes, han bærer også en helt frisk pr på marathon distance med 2.29,59). Jeg ved ikke om Peter Bach eller Stephan Alex løber, men hvis de gør, så skal de heller ikke gives for meget snor. Dette løb er tirsdag d. 29, og mindre end fire dage senere forsøger jeg mig med en halvmarathon ved Nykredit Halvmarathon i Århus. Ja den er god nok, jeg har ikke trænet specifikt efter det, men jeg fik nu engang lyst til at prøve kræfter med distancen, så hvorfor ikke? Efter halvmarathon har jeg to uger inden jeg gør debut ved DM 10000m i Randers som er d. 16 juni. Alt i alt meget spændende og jeg glæder mig som et lille barn, dog prioriterer jeg også min træning højt, så jeg vil muligvis ikke trappe alt for meget ned. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til familie og venner og bruge tiden i Danmark fornuftig. Så vi ses om en uges tid, og tak til alle dem der læste hele vejen hertil. PS: beklager at det hele bliver skrevet ud i et, det er bestemt ikke mening og jeg laver også afsnit, men dem gider bloggen ikke at vise, desværre.

mandag den 30. april 2012

Uge 16 & 17 - Penn Relays og 10000m debut

Hvor blev uge 16 af i blogopdatering, jeg havde en smule travlt sidste uge, ja jeg skal også lave lidt af og til. Derfor har jeg kombineret uge 16 og 17.  Generelt skete der ikke det store i uge 16, jeg fik løst mine læg problemer med et apparat kaldet "compact", som jeg fik på min læg efter træningen i 3 dage i streg. 30 min rent smerte helvede, hvor jeg fik stød (heldigvis kun på læggen). Sidste fredag løb jeg 1500m ved vores hjemmestævne, som er det mindste stævne jeg kom til i år. Jeg havde regulære skod ben på opvarmningen, om det skyldes de 26 km dagen inden eller de 12 km om morgen eller noget helt tredje, ja jeg var faktisk også en smule syg. Med denne klagesang, så kan i selv regne resultatet ud. Når ja, jeg tilføjer lige at der var en tosse der løb ind foran mig efter 100m, trådte mig over tæerne og ødelagde min pigsko. Resultatet af dette blev at jeg  efter 1200m (3.11) indså jeg løb alt for langsomt og derfra trillede jeg bare i mål, for udgå gad jeg ikke.  Min fod gjorde jævnt ondt dagen efter, så endte kun med at løbe 10 km, men det hjalp for søndag var foden nogenlunde god igen. I alt fik jeg 150 km på ugen, det burde have været 160 men det glippede lidt med en øm fod og sygdom om lørdagen. Jeg løb et sæt af intervaller nemlig 12 x 400m i 66-68 i flade sko med 200m imellem om tirsdagen, som ugens intervaller. Det var så den uge, nu til denne uge og allerede sidste uge i April igen. Tiden flyver afsted, og dette var sidste uge med skolegang, eftersom næste uge er eksamen også er det første år på uni overstået. Mine skoleuge blev endda kortere eftersom jeg fik start ved Penn Relays, og vi skulle afsted onsdag morgen kl. 6. Dette betød også at jeg skulle tage nogle lektioner om mandagen og tirsdagen istedet for onsdag og torsdag, så mit skema blev pludseligt tæt pakket.  Jeg er også begyndt at pakke mine sager, da campus lukker næste uge, så jeg flytter ud i et af husene hos en af andre løbere, eftersom dem han deler huset med flyver hjem. Hvorfor flyver jeg så ikke hjem? Det er fordi at vi troede jeg kunne klare at cuttet til regionals d. 24-26 maj, men det er urealistisk eftersom der bliver løbet rigtig stærkt herovre i år, og jeg ikke løber stærkt nok, meget simpelt. Dog er der et sidste chance stævne, hvor jeg muligvis får lov at løbe, så derfor bliver jeg i Richmond for at træne med coach. Efter stævnet tager jeg sandsynligvis ud til en af de andre drenge på holdet, og bor hos hans familie en uge eller to, da han bor 10 min fra lufthavnen jeg skal flyve fra når jeg vender kursen med Danmark. Efter nogle enkelte flyture og stop i diverse lufthavne, var vi fremme i Philadelphia, hvor Penn Relays afholdes. Vinder man så er der et eftertragtet guld ur. Nå først vil jeg fortælle om løbet, også om sightseeing, shopping og hvad  ellers man får dagen derpå til at gå med. Nå jeg lavede min debut på 10000m, og havde besluttet at løbe i konkurrencesko, dog halvvejs igennem løbet begyndte det at stå ned i stængerne, og jeg skøjte rundt på regnvåde mondo bane. Planen var at ramme 15.10 også håbe der var noget at skyde med. Jeg ramte 15.12 så fint, jeg havde det så utrolig let de først 5km, at jeg troede på en rigtig god tid. Min start var  dog forfærdelig, da vi var 65 løbere der alle ville fremme, en eller anden tosse rev min shorts ned, så dem skulle jeg lige have på plads igen, også var jeg ellers langt nede i rækkerne. Jeg fandt en plads på indersiden og løb bare og hyggede de første 5000m. Ved 6 km løb jeg fra gruppen da de begyndte at sætte farten ned, og i selvsamme moment kom regnen. Jeg begyndte at presse citronen, men mine omgangstider blev ved med at være 73, hvilket er nu blevet mit hadetal, eftersom jeg løb stærkere (ja sådan føles det) hver omgang men blev ved med at høre 73 i 6-7 omgange i træk.  Efter nogle km i enemands land begyndte jeg samle folk op, og gik fra nr. 40 til nr. 20 i tiden 30.29 (hvor er det vigtig at det er under 30.30). Jeg blev nr. 14 ud af 40 i universitetsgruppen (resten løb uden for konkurrence, hvilket er mystisksynes jeg, idet 40 mennesker ellers skulle være mere end nok i et felt). Løbet var torsdag kl. 23 så utrolig sent. Allerede kl. 7 næste morgenen havde jeg besluttet at mødes med Ben (fra kenya, han løb 14.05 på 5000m og satte pr dagen inden). Efter 10 min fandt vi et dyrereservat. Og det var tilladt at løbe der, på nogle af de bedste stier jeg nogensinde har set. Ben var også godt tilfreds, han følte det som at være hjemme i Kenya igen. Vi endte med at løb 23 km kun 7 timer efter jeg havde løbet min første 10000m, det var en anelse hårdt til sidst, men jeg nød turen og det var sjovt. Ligesom jeg nød at løbe den 10000m, selvfølgelig blev jeg træt, men synes overhovedet ikke det var svært at skulle løbe 25 omgange mentalt.  Imens jeg havde tage et bad bankede Ben på døren, han havde lavet kenyansk te, som han mente var den bedste måde at restituerer på. Det er det bedste te jeg nogensinde har smagt, det var rigtig venligt af ham sådan at tænke på mig. Han smuttede tilbage i seng bagefter, mens jeg og Ann (første års 5000m løber fra USA) tog ud for at spise morgenmad. Pandekager med chokoladedrys, friske jordbær og en smule flødeskum. Living The American Dream. Jeg købte en mælk to-go, og beslutte at snige mig ind på Bens værelse og give det til ham, for at gengælde hans venlighed en time tidligere. Kenyanerne elsker mælk og te, det er stort set alt de drikker. Ben blev tilbage for at studerer til eksaminerne, så Ann og jeg tog et stod indtil midtbyen og besluttede os for at lave noget sightseeing, inden vi senere ville se vores pige stafethold løbe. Første punkt på dagsordenen var et museum hvor den famøse Rocky Bilboa statue står placeret ude foran bygning. Vi fik poset med Rocky, og gik derefter opad The Rocky Steps, som er trapperne optil museumet. Derefter gik vi nedad en fin boulevard med en masse træer, som ville lede også ind til rådhuset. Langs denne boulevard var alle verdens flag placeret. Godt at se de ikke havde glemt Danmark! :) På vejen mødte vi Ryan Gregson, Ryan hvem? En australsk løber, som løb 3.31 på 1500m som 20 årig!! Han skulle løbe lørdag ved Penn Relays, eftersom der er nogle specielle stafetter hvor det amerikanske landshold kæmper mod Jamaica, Australien og en håndfuld andre store nationer. Stadion skulle være fyldt helt op lørdag, og det kan rumme 50.000 mennesker, desværre skulle vi flyve hjem lørdag morgen, så alle de berømte stjerner nåede vi ikke at se, altså lige udover Ryan Gregson som var ude på en joggetur dagen inden. Andre ting vi fik set var Chinatown og Liberty bell, så vi var rigtig turister i storbyen. Dejligt at have tid til dette, eftersom 9 ud af 10 gange ser vi ikke mere end vores hotel og stadionet. Vi fandt en hyggelig cafe fik os en sandwich og kakao, før vi tjekkede nogle butikker ud. Jeg endte med et par sommersko (60kr), så det var til at overkomme. Jeg købte også en Nike t-shirt med Penn Relays 2012 på, for at mindes dette kæmpe stævne. Udenom stadion var der alle mulige boder, blandt andet var der et Nike telt, hvor vi kunne se nogle af næste års kollektioner, fedt fedt. Generelt vil jeg beskrive det som en form for atletikfestival med alle de små boder og telte udenom stadion og den stemning der var.  Selve stævnet er meget unikt idet der var konkurrencer for Elementary School, High School, College/University, proffessionelle samt 50+, så der var noget for enhver smag. Da vi var inde og se vores stafethold løbe var der 20-25.000 tilskuer, rigtig fed oplevelse og stemning det giver. Der var også nogle utrolig gode præstationer, som jeg fik set med egne øjne, men det er bare få af mange gode resultater. I pigernes High School løb en 15 årig en sidste omgang på 62.5 i mile (1609m) og sluttede i 4.39 (omregnet til en 4.18 1500m). Jeg så også en højdespringer løbe en utrolig god 400m. Han løb 47.00 og sprang 2.26, ikke lige den kombinationen man hører oftest. En 52 årig kvinde løb 57.xx tid på 400m, ikke dårligt må man sige. Lige nu hvor jeg skriver dette sider jeg i Chicago lufthavn, og venter på det næste fly. Allerede kl. 6 var det ud af sengen, da vi skulle nå flyet fra Philly (Philadelphia) til Chicago. Håber vi kom hjem til den estimerer tid (kl. 18). Så kan jeg lige nå 15 km også en længere løbetur imorgen og tællerne ender på 135-140 k denne uge selvom vi har rejst meget. Næste uge er som sagt eksaminerne, og torsdag morgen tager vi bussen til Missouri for at løbe conférence mesterskabet, som er fredag og lørdag. Jeg har ingen ide om hvad coach putter mig i, men sandsynligvis 1500m lørdag også ville han havde mig til at løbe endnu en 10'er dagen inden hvis der ikke er andre der vil, men det ved jeg der er, så mere sandsynligt er nok at jeg løber 800m, selvom jeg ikke har nogen tid eller træning på distancen, så vil det være fin træning for mig, hvis jeg absolut skal løbe 2 gange. Vil nok gerne have løbet en 5000m, men det ligger 20 min efter 1500m, så medmindre coach ombestemmer sig, så er der nok ikke nogen 5000m i denne omgang til mig, men måske uge efter ved sidste chance stævnet. Vejret til weekendens stævne bliver en værre omgang, hvis prognosen holder, for så hedder 30-32 grader med en luftfugtighed på 80-90 %, så det vil føles som 35-36. Ikke sjovt at skulle være  10000m løber på fredag, hvem end det så bliver Tilsidst vil jeg ønske min bror stort tilykke med hand konfirmation, og jeg håber han havde en uforglemmelig dag. Jeg ville meget gerne have været der, men man kan nu engang ikke være flere steder på engang i livet (kunne nu være smart, hvis det var muligt). Efter denne halve roman vil jeg ikke forulempe jer læsere endnu mere.

onsdag den 18. april 2012

Uge 15 - En uge fuld af begivnheder

De sidste dages usandsynlige træthed gjorde, at jeg ikke lige helt har fået taget mig sammen til at opdaterer hvad jeg nu engang kalder min blog. Mange små begivnheder har fundet sted den seneste uge, mest af alt har det budt på en masse sjov, hvilket er point numero uno.

Sjoveste den forgangne uge var nok vores biograftur til American Reunionen, som er det nyeste skud på stammen hvad angår American Pie serien. Intet nyskabende eller revolutionerende, men bare en aldeles god film hvad angår underholdningsværdien, især for drengene. Pigerne mente det gav vrang forestillinger af hvordan virkeligheden var, men altså ikke alle film forholder sig til virkeligheden, og jeg mener at filmen da rammer nogle tabuer i samfundet som eksisterer. Puha, alt for meget tænken, tag ind og se den drenge og piger, hvis i ikke er for sarte og savner en smule underholdning.

Nu til dagsordenen, eller rigtig orden er der ikke, for jeg blogger bare omkring hvad min hukommelse nu engang giver til mig her sådan en tirsdag aften efter intervaller. Igår skulle jeg op kl. 6.45 til mine stor utilfredshed, da der var "Academic Breakfast". Hvis ens karakter var gode nok så skulle man til denne begivenhed, og det var alle sportsfolkene der var samlet. Dagen forinden ved core havde coach sagt, at vi skulle klæde os fint. Godt med dig tænkte jeg, de amerikanske fodboldspillere har jeg aldrig set i andet end joggingbukser og en for stor t-shirt. Jeg havde en par fine bukser og en polo på, da der var gået 40 min var det hele fordi, og jeg var stortset den eneste der ikke havde skjorte på. Sikke en omgang pjat. Folk lignende som var de på vej til bryllup, amen herre gud folk tager nogle ting alt for seriøst.

Igår var også dagen hvor jeg fik set Boston marathon, vindertiden 2.12.47, ja hele 9.45min langsommere end sidste år. Forskellen var dog også betydelig. Sidste år 12-13 grader medvind hele vejen, i år var der så næsten 30 grader, av av siger jeg bare.. Selv den førende kenyaner ved 32 km havde overvurderet sig selv, idet kan løb 19 min over de næste 5 km, og dette er en mand med 58 min på en halvmarathon. Moder natur skal man ikke spotte med. Dagen før havde jeg set sammendrag af Rotterdam marathon (ja for gider da ikke at stå op kl. 4 om natten for et marathonløb, eller det kunne faktisk ligne mig at gøre det). Gode hollandske præstationer. Dagens præstation stod Miranda Boonstra for som i sit tredje marathonløb i en alder af 38/39 løb imponerende 2.27.32, men det hollandske OL krav er 2.27.24. 0.2 sek per km fra OL kravet, og det værste er, at det umiddelbart ikke ser ud til, at de giver hende dispensation. Skandale ifølge mig. Nu vi er marathonhjørnet vil jeg da ønske Henrik Them og Jesper Fauerschou et stort held og lykke ellers snarere et knæk og bræk til søndagens London marathon.

Jeg har såmænd også selv løbet denne weekend, inden jeg blevet grillet af solen, formåede jeg at presse 3.55 ud af benene på en 1500m. Intet specielt, ganske habilt løbet uden den specifikke træning bag (jeg lignede nok en der havde løbet et marathon på sidste omgang). Jeg kom ud til 800m i 2.03-2.04 så det skal jeg bare gøre igen næste gang også ikke dø på sidste omgang. Jeg kunne godt mærke, at jeg ligger på en del km, for da jeg først blev træt havde jeg ikke muligheden for at dykke ned i reserverne, og skyldes nok en uge på 160km, hvor jeg havde enkelt dag med kun 10km. Jeg havde planlagt at få 170, men eftersom benene intet ville om søndagen stoppede jeg bare efter 16 istedet for 26. Det var også ekstremt varmt i søndagens, ligesom dagen før. Efter løbet lagde jeg mig ud i solen, hvilket medførte en forbrænding på benene, da jeg ikke havde smurt dem i solcreme. Billeder heraf ligge på facebook. Jeg fik taget en masse andre billeder, men idet jeg ikke kan overføre fra kamera til iPad, som må folket, der ønsker at se billeder kommen forbi farmen i Danmark på visit, når jeg engang vender snuden hjem.

Rent stævnemæssigt har jeg altså løbet en 5000m (14.32) og en 1500 (3.55) og nu på fredag løber jeg endnu en 1500m mest af den grund fordi jeg skal løbe en distance, og eftersom jeg debuterer på 10000m næste uge torsdag d. 26, så gad jeg ikke trætte mig selv for meget en 5000m. Derfor prøver jeg nok at tage den med ro i starten på fredag også må vi se hvad jeg gør til slut. Nu er min debut på 10000m altså afsløret og det bliver så midt fjerde løb på banen i år. Jeg løber ved det store Penn Relays, hvor et felt på omkring 40-45 løbere bliver sendt afsted ved 22.55 den torsdag aften. 30 af løberne er fra College, men resten løber udenfor konkurrence. Der er nogle interessante navne på listen ved udenfor konkurrence. Blandt andet Tyler McCandless en 2.17 marathon løber pr på 29 flad fra 2010. Han løb også ved The olympic trials på marathon herni USA som blev afholdt for godt 3 måneder siden. Målsætning er klar, og lyder på en sub 30 tid selvom det ikke er nogen let opgave. Mit største problem er nok, at forsøge ikke at blive rundtosset. Jeg har stået i et dilemma omkring skovalg. Min træningspartner Yosi (franskmand med pr på 29.41) løber i pigsko. Eftersom jeg haft læg problemer efter at have løbet i pigsko nogle gange nu, så tør jeg ikke satse og løber i Asics Piranha. Skolen er sponsoreret af asics, så det ser de helst jeg løber i. Sidste år var Usain Bolt (desværre kommer han ikke i år) tilstede ved dette stævne, og de regner med godt 50000 tilskuer, men mon ikke de er smuttet hjem når vores 10km bliver sat igang. Jeg regner med at ligge roligt fra land for så at se hvad jeg holder til de sidste 3 km. Alt i alt spændende, dog er jeg blevet forkølet igen så må nok hellere prøve at se om jeg ikke kan blive frisk.

onsdag den 11. april 2012

Rettelse af rettelsen.

Coach havde kigget forkert i sine papir, saa nu skal jeg ikke loebe 5000m, men er kommet i A heat paa 1500m, saa det skal nok blive spaendende. Loeber loerdag 18,20 dansk tid, men det kan desvaerre ikke ses paa nettet. Lad os haabe der ikke kommer flere frem og tilbage skift.

tirsdag den 10. april 2012

Rettelse

Forstod dag siden skrev jeg at jeg sandsynligvis løb 1500m fredag, men det er blevet lavet om til en 5000m i flade sko hvor jeg skal være hare i 14.50. Dagen efter løber jeg enden 4 x 800 eller 4 x 1500m stafet. Jeg holder fast i 160 km denne uge.

mandag den 9. april 2012

Uge 14 - Glædelig påske

Påskeferie?? Nej det kender mine kære venner her i Amerika ikke til, vi skal sørme bare i skole og sådan er det bare!. Nå men jeg burde nok ikke brokke mig, for jeg har alligevel ikke alverden at skulle nå, så et går nok.

I sidste blogopdatering havde jeg helt glemt, at fortælle om vores aprilsnar den søndag. Heldigvis var det ikke mig der stod for skud, men derimod vores svenske pige (stakkels hende, men det er kun første april en gang hvert år). Hendes "veninder" tog hele hendes seng, flyttede den to etager op til vores værelse, hvor den så var i nogle timer. De sagde hun var yderst utilfreds med hele situationen, da hun kom tilbage. Når ja, jeg glemte helt at fortælle, at de også havde taget alt hendes tøj, og smidt det op til os. Billeder af hendes seng placeret i vores værelse kan ses på min facebook profil under mobiloverførelser (blogspot og iPad taler ikke samme sprog hvad angår overførsel af billeder til bloggen, desværre for alle jer da jeg endelig havde nogle gode billeder). Derudover ligger der også billeder fra min 5000m sæsonåbner for godt 10 dage siden samt et billedet af de påskeæg jeg fik fundet igår.

Den er god nok, man bliver aldrig for gammmel til at lede efter påskeæg, og slet ikke når de indeholder chokolade. En kirke have placeret små æg (plastik)rundt på campus, som kunne åbnes og så var der et bibelcitat / anekdote deri samt chokolade. Det var naturligvis kunne slikket jeg havde interesse for i denne omgang. Kyle havde fået den glimrende ide, at vi kunne finde påskeæg på vores løbetur igår. Hver gang vi havde et æg hver så løb vi tilbage til hans bil, og sådan fortsatte vi ellers en times tid, indtil vi havde gennemsøgt campus systematisk for påskeæg. Jeg vil godt sige undskyld til alle de børn, som ikke fandt nogle påskeæg i år, men sådan er det. Survival of the fittest. Efter en time løb vi så også en times normalt løb, så 2 timers løb i alt en 26 km, så fin søndagstur. Fantastisk sjov måde at løbe en tur på, man glemmer helt tid og pace når man er fokuseret på at finde påskeæg. 50-60 påskeæg fik vi fundet, og eftersom vi havde core træning senere på dagen, så bragte vi dem til træning og fodrede alle de sultne, magre løbere med dejlige chokoladefyldte påskeæg. Nam nam.

Træningsmæssigt er der ikke meget spændende at fortælle. Jeg havde problemer med en forstærkning i læggen det meste af ugen, oveni det blev jeg forkølet efter løbet, så det har været en rolig uge, for at pleje mine problemer. 152 km blev resultatet, meget simpelt alt udover 10 km foregik i 4.00 til 4.30 pace. De 10 halvhurtige km gik i 3.28. I lørdag fik jeg dog banket et godt intervalpas af på cyklen. 10 x 2 min for fulde hammer. Derudover har jeg lavet core to gange (og jeg hader det stadigvæk, og er stadig piv ringe til det), også fik jeg 2 x 30 aquajogging. Jeg sprang over konkurrencen (læs: 800m) i lørdags, for at skåne læggen da den ikke var helt tip top endnu. Fredag løber jeg konkurrence igen, og det bliver nok 1500m, men jeg har ikke løbet intervaller der minder om 1500m træning (faktisk har jeg kun løbet 5 interval pas de seneste 7 uger). Nogen vil mene man skal træne specifikt, og det er rigtigt i nogle tilfælde, men langsomme km rettet mod længere distancer, har vidst sig at have en god effekt på hurtighedstest også. Myten at man bliver langsom af mange km, er og bliver en myte, som der ikke er hold i, derfor må man jo godt træne fart af og til, men den tid er ikke tilside lagt til mig pt. Så jeg regner med en 155-160 km uge kombineret med et intervalpas idag samt konkurrencen.

Jeg vil afrunde ugens blog, med to fænomenale præstationer, som har fundet sted her i USA den seneste uge. Eller der sker nærmest vilde præstationer hver dag her, hvis det stod til mig. Nå først vil jeg nævne en mangekæmper, som blev national mester indendørs i år. Hans navn er Curtis Beach og er fra Duke uni. Han er et kæmpe talent, der kan det hele (ellers er man jo nok hellere ikke mangekæmper). Først vandt han 110m hæk og nogle timer senere løb han så 800m, og det gjorde han i 1.47.99!!! Ikke hver dag man ser en mangkæmper løbe sådan en tid.
Mit andet eksempel er den 17 årige Cayla Hatton, som stadig er i High School, og derfor ikke må løbe 10km på bane endnu. Hun valgte derfor at stille op uden for konkurrence ved et universitetsstævne, og i hendes debut løb hun imponerende 33.17, hun vandt løbet og tog den fra spids. Ikke for sjov, men det viser bare hvor intet betydende min 14.32 (5km) fra sidste uge er. Den tilhører måske lige gennemsnittet, men intet at råbe hurra.

Og lige en allersidste ting, så vil jeg gerne udbringe et stort tillykke til min gode ven Søren Børsting som idag kvalificerede sig til junior VM i Barcelona i diskos ved at slette Joachim B. Olsens danske juniorrekord. Keep up the god work mate! :)

onsdag den 4. april 2012

Uge 13 - Track comeback

I den forgange uge løb jeg så min første konkurrence i år. Første gang i 8 måneder at jeg er tilbage på banen, men også 4 måneder siden sidste konkurrence. Min forventninger var ikke super høje, idet jeg kun havde trænet i godt 6 ugers tid, og fordi jeg ikke trappede ned. Jeg havde såmænd 27 km og 28.5 km hhv. mandag og tirsdag i sidste uge, og skulle løbe om fredagen.

Turen startede torsdag middag, og idet det var indenfor 10 timers kørsel, så kører vi og ikke flyver som vi gør hvis de er 10+ timer kørsel. For at det ikke skal være løgn, så var det 9 timer i bus. Jeg benyttede tiden til at læse lidt lektier (havde anatomi test om mandag og fik A) også spillede jeg adskillige spil på min iPad, så var de timer væk på ingen tid. Vi var fremme ved 22.30, og jeg havde kun fået løbet 10 km morgenen, og havde dårlig samvittighed, men besluttede at søvnen var vigtigere.

Fredagen morgen da jeg vågnede kl. 8 var min tanker præget af dårlig samvittighed endnu, så der var ikke andet for end en god morgen løbetur. 5 min løb fra hvor vi boede var stadion og North Carolina State University. Jeg løb rundt for at se alle de smukke universitets bygninger. Pludselig kiggede jeg på uret, og blev forskrækket, allerede 10 km så tænkte heller at jeg måtte se at komm hjem. 12 km morgenjog før konkurrence, nå jeg havde gode ben så det var fint, og skulle først løbe kl. 19.. Formiddagen gik med at sove og se tv på hotellet, ja faktisk også eftermiddaggen. Kl. 17 traskede jeg mod stadion for at sidde lidt og slappe af.

Startskuddet gik og jeg lod mig straks meget passivt falde tilbage sidst i feltet. Det havde den ulempe at der var langt oppe til de førende løber, men jeg undgik en kæmpe slåskamp, som der var midt i feltet (læs: 25 løbere indenfor 20 sek jf. Deres pr). Med 6 omgange havde jegbfået nok af at rode rundt nede bagved, jeg løb mig frem i feltet med en omgang 67, og passerede 3km i 8.44. Lige da jeg kommer op til frontgruppen rykker de, og der kunne jeg ikke svare igen. Jeg finder en lille gruppe hvor jeg ligger bag indtil 600m igen, hvor jeg tænker at nu skal den have hele armen og se om jeg kunne hente lidt på de førende. Jeg endte 1 sek bag den sidst i frontgruppen, og 5 sek efter nr. 2.. Blev nr. 6 i 14.32, så fin sæsonåbner taget alt i betragtning. Eneste punkt jeg er en smule utilfreds over mig selv på, er at jeg ikke forlod gruppen jeg lå med mellem 3000-4400 m, da min 4 km var den langsomste. Havde jeg gået ved 4000m tror jeg faktisk at jeg kunne ha' nået op til de førende pånær vinderen. Grunden til jeg ikke gjorde det var nok en smule mental træthed, samt trygheden ved at ligge bag disse drenge som slæbte mig med. Dernæst var jeg en smule syg (læs: forkølet, hoste og snottet), så tog heller den sikre løsning i denne omgang, så kan jeg satse senere på sæsonen.

Lørdag løb jeg 4x1500m på førsteholdet, og jeg havde fået førsteturen. Lagde mig bagerst igen og løb mig op mellem 700 og 1000m, men jeg fik krampe i læggen, vil jeg tro, det føltes som nogen stak en kniv i læggen. Jeg kunne derfor hellere ikke slå over i en spurt, skulle bare sikkert afleverer depechen. Det gjorde jeg så i 3.57.. Tiden overrasker mig da jeg ingen fart har trænet, men langsomme km gør også en forskel hvis man løber nok af dem. Dernæst havde min lunger og ben meget mere at give af, det var bare den skide læg jeg ikke kunne løbe på. Jeg dejse da også direkte om på græsset, da jeg var sluppet af med depechen, for jeg kunne græde af smerte. Vi havde en fysik med som tog sig af mig, men fuldstændig venner blev min læg og jeg ikke igen den dag (jeg haltede som en gammel mand)..

Hele stævnet blev optaget og kan ses på internettet (flotrack.org), men tekniske problemer gjorde at min 5000m er det eneste der ikke er blevet båndet.

Søndag kunne jeg nærmest ikke gå, så jeg var nødsaget til ikke at løbe. En streg i regning, da jeg gerne ville have haft 160 km på ugen, og søndag skulle den havde stået på 20 km morgentur og 8 km aftentur. Nå fik 132 km på ugen med to konkurrence og en dag med kun 10 km.

Nu her tirsdag kan jeg joggede roligt på læggen igen, men den er stadig utrolig ømt. Men behandling hver morgen og hver aften hjælper en del. 1-2 dage også skulle den være helt fit for fight igen. Jeg går efter 160 km denne uge, og håber på nogle længere intervaller eller en tempotur på torsdag. Jeg løber måske stævne på lørdag, hvis jeg bliver tvunget til, men det er så lille at jeg muligvis løber 800m bare for sjov.

Søndag aften faldt jeg i søvn kl. 20 og stod op 11 timer senere, det var lige noget jeg trængte til. Generelt sover jeg en del om natten pt, jeg kan virkelig mærke en forskel i hvorledes jeg restituerer. Normalt går jeg i seng omkring kl. 22 også op kl. 7.30 og ud på de friske løberen.

Idag er dog en undtagelse fra min søvnpolitik, da jeg efter midnat kan registrerer til min klasser næste semester, altså når jeg skal tilbage i august. Jeg kan selv sammensætter min timer, så de passer med træningen om morgenen og eftermiddagen. Idet klasserne har begrænset pladser, så er det vigtigt for mig at få en plads i dem jeg ønsker.

I næste semester kommer jeg til at tage fysiologi, kemi, kommunikation og en ernæringsklasse. Så lidt blandede bolsjer, men ganske spændende synes jeg nu. Min klasser er planlagt sådan at jeg får endnu mere tid til træning om morgenen. Således er min første klasse mandag, onsdag og fredag kl. 10 og tirsdag og torsdag starter jeg kl. 11, så ingen undskyldninger for ikke at løbe om morgenen.

Lige netop det med at løbe to gange om dagen havde jeg en smule problemer med at gøre hver dag herovre i efteråret, min ben var konstant trætte. Derimod har jeg de seneste fem konstant trænet to gange hver eneste dag på om søndag hvor jeg løber min lange tur. Jeg føler mig rigtig frisk fortiden, så det er godt at komme ind i rytmen med dobbelttræning hver dag, nu er så at øge km stille og roligt. Jeg planlægger dog at blive på 160 km de fleste uger herovre, men nu må vi se hvordan det forløber.

Seneste tak skal gå til skat for at give mig 1300 kr tilbage i skat, selvom jeg ikke har arbejdet det sidste år, men en tak skal de da have for det! :)
Alt for nu, hyg jer derude. Tak for al den støtte og opbakning i giver mig.
Næste blog skal nok blive lidt mindre løbenørdet.

onsdag den 28. marts 2012

Uge 12 - 14.29.56

Jeg beklager det lidt sene indlæg, men blev forhindret af nogle små ting, der lige skulle klares først.

Det kriblede i maven, da jeg så billederne fra DM 10 km landevej. En fælledpark fyldte med heppende mennesker med solen hængende fra en skyfri himmel. Perfekt scenario, som jeg gerne ville have deltage i. Godt at se så mange tilskuer på banen, det netop tilskuerne, der skal formidle budskabet om at atletik er sjovt videre til andre folk, så vil der automatisk komme mere fokus på atletikken. Flotte tider blev der også løbet, alt taget i betragtning så går det i den rigtige retning, omend om nogle år så er tiderne for 10 km nede på 29.xx lav for at vinde et dansk mestesrskab.

Efter 3 uger med 160 km så droslede jeg lidt ned på mængde,før jeg kan skrue op for dem næste uge selvom vi har stævne (mere om det senere). 145 km blev det til, og jeg følte egentlig at mine ben havde det langt bedre denne uge, selvom jeg kun skar 15 km af mængden. Om mandagen havde jeg 1000-800-1000-800-1000-800-1000-800 med 200 m jog i omkring 2 min (ja man kan vel godt kalde det gang). Tidenrne var omkring 2.52 og 2.15 i snit ganske udemærket med godt overskud. Torsdag løb jeg 16 x 400 m med 100 m jog pause i 68-70 så stille og roligt men skide effektivt eftersom det er tempoet jeg skal løbe min 5000 m i.

Lørdag tog jeg med en af kenyanerne som løb her fra 2004-2009, til et skov område omkring 20 min kørsel herfra. Han tager sin masters her pt, og træner bare en gang om dagen for at holde formen ved lige. Vi løb en runde af 5 km tre gange i skoven. Stille og roligt første omgang 21 min, næste omgang 18 min og sidste omgang 17 min. Efterfølgende spurgte han om tiderne, og dem gav jeg så til ham. Han havde slet ikke bemærket at han havde sat tempoet i vejret (jeg havde må jeg nok sige). Denne kenyaner Jacob Korir har nu også et CV som ikke mange andre. Sidste år var han pacer for Mo Farah, da Mo løb sin europæiske rekord på 10000m (26.46) ved diamond league stævnet i Eugene / Oregon. Han har såmænd også en pr på 13.28 og 28.04 så han kan sit kram. Hans største drøm er at blive landmand, og fortæller herom med stor passion. Den mest ydmyg mand jeg længe har mødt, med en virkelig mentalitet og passion. Fantastisk at trække ud efter vores løbetur og få guldkorn med på vejen, af en sådan løber. Jeg ser ham for værende meget god, han synes nu ikke han er noget specielt.

Overskriften/tallet har to betydninger for mig nu. Den løbeinteresserede (Mads Tærsbøl ved jeg der vil genkende tiden, eller han ville være mit bedste bud, hvis nogen skulle vide det) ved at tallet er min pr (personlig rekord) på 5000m. Sidste uge spurgte Tom Wade, som er Katrines kæreste og løber for Lamar University, hvad min pr på 5000m var også gav jeg ham nummeret med alle decimaler. Ham og jeg er blevet venner, han er en rigtig flink fyr samtidig en god løber. men tilbage til sagen, for han løb så 5000m i fredags og sagde for sjov han ville slå min tid, så drillede jeg tilbage og sagde at jeg ville tage tiden tilbage ugen derpå. For at det ikke skal være løgn, så løb han akkurat samme tid som mig, ja endda samme hundrededele, hvad er chancen???

Det leder mig over i at jeg skal løbe årets først udendørs stævne på fredag, og det er blevet afgjort at jeg skal løbe en 5000m ved Raleigh Relays. Det kræver lige en bustur på 8 timer, men mon ikke det nok skal gå, der er internet på bussen :)
Jeg håber at kunne løbe omkring 8.45 ud til 3 km også se hvad der er tilbage i tanken!
Mere om stævnet kommer der nok næste uge.

Idag er der 2 måneder til jeg er på dansk jord igen, så har jeg tjent mit førsteårs på skolen, og det må siges at være have været meget spændende indtilvidere. Nå sengen kalder.

mandag den 19. marts 2012

Uge 11 - Sol, Sommer, IPad 3 og nej ingen kæreste!

Først og fremmest er der en del af jer, der har lagt mærke til at min status på det social medie gik fra at være single til at date en fransk pige. Dette var en joke, og jeg har IKKE en kæreste. Når det så er sagt, så er utroligt hvor hurtigt rygter spreder sig, og hvordan alting på facebook anses som værende sandt.

Jeg laver en kovendingen, og begynder nu at snakke om hvordan min uge ellers er forløbet her i Guds eget land. Sidste uges blog handlede blandt andet om, hvorledes vejret havde en indre monolog med sig selv, om det skulle være godt eller skidt vejr. Vejret har i denne uge slet ikke været i tvivl, da der har været omkring 18-20 grader alle dage, så jeg har ikke været i andet en shorts og t-shirt. Torsdag var der endda 25 grader og en luftfugtighed på næsten 75 %, hvilket gjorde at jeg led forfærdeligt på min 6 km tempotur. Min kropsfarve er gået i overgang fra helt hvid og bleg, til nu at have en lillesmule brunlig farve, så det brokker jeg mig heller ikke over.

Lørdag morgen tog jeg min elskede mp3 og løb 26 km (løb min langtur lørdag og ikke søndag, af praktiske årsager) med 4.00 i snit i nogle rigtig luskede bakker. Halvvejs kom jeg tilbage til campus, hvor jeg på forhådn havde sat en flaske vand, det var skønt. Nå resten af dagen gik med shopping af den helt store slags. Vi var Ann, Shannon, Erica, Natan og jeg. Og pigerne fik tømt diverse tøjbutikker, mens Natan og jeg klarede os godt i elektronikbutikker. Jeg endte med at købe en t-shirt til små penge, samt et par levis bukser priset ned fra 1000 til 230 kr, så det var en temmelig god handel. Dagens køb blev dog nok min iPad 3, som udkom i fredags. Sikke en vidundermaskinen. Fantastisk stilren. Hvis der er nogle af derude, som følger denne blog, der mener at der er nogle apps man bare bør have, så synes jeg i kommenterer dette opslag, eller skrive til mig på facebook. Det ville jeg sætte pris på. Nedenfor er et link til et billed af de sager jeg fik med hjem:
http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150682430089456&set=a.10150194732884456.330001.811664455&type=1&theater
Inden vi satte kursen mod skolen igen, så tog vi os tid til en god stor smoothie på en dejlig terasse lige i udkanten af byen. For engangs skyld, var den ikke kunne velsmagende, men der var også nok. Jeg elsker kvantitet når det gælder mad, nogle gange er det dog ikke så bekvemt!

Træning kan summes op med et trecifret tal, som i denne uge landede på 161. Jeg vil ikke sige meget mere om det, udover at jeg begynde at føle mig frisk, det tog lige en 2-3 uger at vende sig til km antallet igen.
Nedenfor er min træning dag for, det er der nogle der har efterspurgt, så den får de her.

Mandag:
Morgenturen blev 11 km i 4.03 tempo på græsbanen (ca. 800m rundt, så en del omgange, men hvem elsker ikke blødt underlag?). Samt 15 min udstrækning og svingøvelser.
Aften: 3 km opv. 4 x 4 x 400m pause var 200m jog og 400m efter hver fjerde. Så i alt 10 km. Sættene blev løbet i 70-68-66.5-65. Ganske stille og roligt, rigtig først banetræning. 1 km afjog.

Tirsdag:
10 km morgentur i 4.12, synes generelt jeg havde svært ved at komme i omdrejninger.
10 km om aftenen i 4.17, der var udsolgt. Jeg var utrolig træt i benene, lunger havde ingen problemer. Isbad efter træning.

Onsdag:
Efter gårsdagens træthed tog jeg den med ro fra morgen så det blev til 10 km i 4.21, og 5 x 100 flow på græs. Om middagen løb jeg 10 km i 3.53 tempo. Det gik pludselig meget bedre med stængerne. Isbad og sving efter træning. Om aftenen cyklede jeg 45 min på spinningscyklen. Kørte godt til.

Torsdag:
10 km morgentur i 4.15 med stort overskud, men samlede energi til aftenens tempotur.
3 km opv. 6 km i 3.12 tempo (19.10) med stort overskud udtil omkring 5km så begyndte 25 grader og 70 % luftfugtighed ellers at slå igennem. 7 km afjog derefter styrketræning og efter det igen tog jeg et isbad igen.

Fredag:
17.5 km fra morgen af. Løb de først 10 km i 3.50, så mødte jeg en fra holdet og vi løb resten af turen i 4.15-20 tempo. Havde vidunderlige ben, de føltes virkelig gode. Mon gårsdagens isbad har gjort underværker?
Midt på dagen smuttede jeg i vandet til 45 min aquajogging, men det var mere leg end træning tænkte jeg.
Om aften blev det til 11 km i progressivt tempo startende i 4.40 sluttende i 3.40. Gns var 4.18. Sving og masser af udstrækning.

Lørdag:
Løb langtur på 26 km i 4.01 i kuperet terræn, hvilket gjorde det hårdt, ligesom det var før morgenmaden.

Søndag:
Rolig tur på 17 km i 4.10 tempo. Generelt gode ben. Høj solskin og bar mave.