onsdag den 18. april 2012

Uge 15 - En uge fuld af begivnheder

De sidste dages usandsynlige træthed gjorde, at jeg ikke lige helt har fået taget mig sammen til at opdaterer hvad jeg nu engang kalder min blog. Mange små begivnheder har fundet sted den seneste uge, mest af alt har det budt på en masse sjov, hvilket er point numero uno.

Sjoveste den forgangne uge var nok vores biograftur til American Reunionen, som er det nyeste skud på stammen hvad angår American Pie serien. Intet nyskabende eller revolutionerende, men bare en aldeles god film hvad angår underholdningsværdien, især for drengene. Pigerne mente det gav vrang forestillinger af hvordan virkeligheden var, men altså ikke alle film forholder sig til virkeligheden, og jeg mener at filmen da rammer nogle tabuer i samfundet som eksisterer. Puha, alt for meget tænken, tag ind og se den drenge og piger, hvis i ikke er for sarte og savner en smule underholdning.

Nu til dagsordenen, eller rigtig orden er der ikke, for jeg blogger bare omkring hvad min hukommelse nu engang giver til mig her sådan en tirsdag aften efter intervaller. Igår skulle jeg op kl. 6.45 til mine stor utilfredshed, da der var "Academic Breakfast". Hvis ens karakter var gode nok så skulle man til denne begivenhed, og det var alle sportsfolkene der var samlet. Dagen forinden ved core havde coach sagt, at vi skulle klæde os fint. Godt med dig tænkte jeg, de amerikanske fodboldspillere har jeg aldrig set i andet end joggingbukser og en for stor t-shirt. Jeg havde en par fine bukser og en polo på, da der var gået 40 min var det hele fordi, og jeg var stortset den eneste der ikke havde skjorte på. Sikke en omgang pjat. Folk lignende som var de på vej til bryllup, amen herre gud folk tager nogle ting alt for seriøst.

Igår var også dagen hvor jeg fik set Boston marathon, vindertiden 2.12.47, ja hele 9.45min langsommere end sidste år. Forskellen var dog også betydelig. Sidste år 12-13 grader medvind hele vejen, i år var der så næsten 30 grader, av av siger jeg bare.. Selv den førende kenyaner ved 32 km havde overvurderet sig selv, idet kan løb 19 min over de næste 5 km, og dette er en mand med 58 min på en halvmarathon. Moder natur skal man ikke spotte med. Dagen før havde jeg set sammendrag af Rotterdam marathon (ja for gider da ikke at stå op kl. 4 om natten for et marathonløb, eller det kunne faktisk ligne mig at gøre det). Gode hollandske præstationer. Dagens præstation stod Miranda Boonstra for som i sit tredje marathonløb i en alder af 38/39 løb imponerende 2.27.32, men det hollandske OL krav er 2.27.24. 0.2 sek per km fra OL kravet, og det værste er, at det umiddelbart ikke ser ud til, at de giver hende dispensation. Skandale ifølge mig. Nu vi er marathonhjørnet vil jeg da ønske Henrik Them og Jesper Fauerschou et stort held og lykke ellers snarere et knæk og bræk til søndagens London marathon.

Jeg har såmænd også selv løbet denne weekend, inden jeg blevet grillet af solen, formåede jeg at presse 3.55 ud af benene på en 1500m. Intet specielt, ganske habilt løbet uden den specifikke træning bag (jeg lignede nok en der havde løbet et marathon på sidste omgang). Jeg kom ud til 800m i 2.03-2.04 så det skal jeg bare gøre igen næste gang også ikke dø på sidste omgang. Jeg kunne godt mærke, at jeg ligger på en del km, for da jeg først blev træt havde jeg ikke muligheden for at dykke ned i reserverne, og skyldes nok en uge på 160km, hvor jeg havde enkelt dag med kun 10km. Jeg havde planlagt at få 170, men eftersom benene intet ville om søndagen stoppede jeg bare efter 16 istedet for 26. Det var også ekstremt varmt i søndagens, ligesom dagen før. Efter løbet lagde jeg mig ud i solen, hvilket medførte en forbrænding på benene, da jeg ikke havde smurt dem i solcreme. Billeder heraf ligge på facebook. Jeg fik taget en masse andre billeder, men idet jeg ikke kan overføre fra kamera til iPad, som må folket, der ønsker at se billeder kommen forbi farmen i Danmark på visit, når jeg engang vender snuden hjem.

Rent stævnemæssigt har jeg altså løbet en 5000m (14.32) og en 1500 (3.55) og nu på fredag løber jeg endnu en 1500m mest af den grund fordi jeg skal løbe en distance, og eftersom jeg debuterer på 10000m næste uge torsdag d. 26, så gad jeg ikke trætte mig selv for meget en 5000m. Derfor prøver jeg nok at tage den med ro i starten på fredag også må vi se hvad jeg gør til slut. Nu er min debut på 10000m altså afsløret og det bliver så midt fjerde løb på banen i år. Jeg løber ved det store Penn Relays, hvor et felt på omkring 40-45 løbere bliver sendt afsted ved 22.55 den torsdag aften. 30 af løberne er fra College, men resten løber udenfor konkurrence. Der er nogle interessante navne på listen ved udenfor konkurrence. Blandt andet Tyler McCandless en 2.17 marathon løber pr på 29 flad fra 2010. Han løb også ved The olympic trials på marathon herni USA som blev afholdt for godt 3 måneder siden. Målsætning er klar, og lyder på en sub 30 tid selvom det ikke er nogen let opgave. Mit største problem er nok, at forsøge ikke at blive rundtosset. Jeg har stået i et dilemma omkring skovalg. Min træningspartner Yosi (franskmand med pr på 29.41) løber i pigsko. Eftersom jeg haft læg problemer efter at have løbet i pigsko nogle gange nu, så tør jeg ikke satse og løber i Asics Piranha. Skolen er sponsoreret af asics, så det ser de helst jeg løber i. Sidste år var Usain Bolt (desværre kommer han ikke i år) tilstede ved dette stævne, og de regner med godt 50000 tilskuer, men mon ikke de er smuttet hjem når vores 10km bliver sat igang. Jeg regner med at ligge roligt fra land for så at se hvad jeg holder til de sidste 3 km. Alt i alt spændende, dog er jeg blevet forkølet igen så må nok hellere prøve at se om jeg ikke kan blive frisk.

1 kommentar:

  1. Thijs; et tidskrav er et tidskrav .... det nytter ikke noget, at man altid vil give dispensation til dem, der lige mangler et par sekunder. Så kan man jo blive ved. Og hvad skulle meningen med en grænse være, hvis man bare kan flytte rundt på den efter behag? Så er der måske nogle andre, der pludselig kun mangler et par sekunder og gerne vil have flyttet grænsen lidt mere o.s.v. o.s.v. Det holder ikke. Og skandale er det altså slet ikke. Så nej, hvor hårdt det end er, så har man ikke opfyldt kravet, hvis man ikke når tiden.

    SvarSlet