mandag den 3. oktober 2011

Europæiske efterårs vejr!

Denne opdatering bliver kort og mest løberelateret!

Denne uge havde vi en meget vigtig konkurrence, tæt på Chicago og der var rigtig koldt 5-9 grader, 30 sekunder meter vind og regn, så jeg følte mig helt hjemme (Paradoksalt nok, så fandt jeg ud af at vejret i Danmark var fantastisk denne weekend)! Der var 220 af amerikas allerbedste løbere til stede, og de fik da også vidst hvor skabet står! Det er ikke hver dag man ender som nr. 119!! :O
Jeg følte mig egentlig temmelige skidt løbende, og var i starten flere gange tæt på at være involeret i store masse styrt, idet der var kæmpe trængsel på en lidt for snæver rute. Jeg løb 25.41 på en flad med meget mudret rute, bestemt ikke tilfredsstillende, men jeg havde en virkelig skod dag, for benene ville  absolut intet, selvom jeg trappede ned denne uge og kun løb 121 km (på 6 dage, da jeg tog en fridag for første gang i 2½ måned). Vi stillede med 8 løbere, og jeg endte som nr. 7 på holdet, og var 1 sek fra nr. 6, 13 sek fra nr. 5 og 30 sek fra nr. 3-4 på vores hold. Vi fik en samlet holdplacering som nr. 9, som var en lille smule ringere idet vi var seedet som nr. 8, men alle på holdet havde generelt en skod dag!

Dagen efter tog vi til louisville for at bakke vores piger samt drengens b-hold op, til mine store fornøjelse mødte jeg dansk islæt til stævnet og fik snakket lidt dansk med Anders ludvigsen og Bjørk som begge var til stævnet.

Næste store stævne er d. 16 oktober i Terre Haute, og her vil der sågar være 300 løbere til start, og her skal vi simpelthen være klar til at gøre en bedre indsats som hold, derfor bliver de næste 10 dage benhårde hvad angår træning.

Derudover skal jeg også til 3 tests denne uge, så jeg skal også til at tage mig lidt sammen på den front.
Generelt har jeg det rigtig godt, jeg er et individ der trives og har det godt sammen med rigtig mange hyggelige og inspirende mennesker. Og forresten så er jeg da hjemme igen om 8 uger, også er det første semester på universitet gået, hold da op som tiden flyver afsted!
Klokken er nu 22.26 amerikansk tid, og jeg vil ligge computeren fra mig, for at få en god nats søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar