Uge 16 & 17 - Penn Relays og 10000m debut

Hvor blev uge 16 af i blogopdatering, jeg havde en smule travlt sidste uge, ja jeg skal også lave lidt af og til. Derfor har jeg kombineret uge 16 og 17.  Generelt skete der ikke det store i uge 16, jeg fik løst mine læg problemer med et apparat kaldet "compact", som jeg fik på min læg efter træningen i 3 dage i streg. 30 min rent smerte helvede, hvor jeg fik stød (heldigvis kun på læggen). Sidste fredag løb jeg 1500m ved vores hjemmestævne, som er det mindste stævne jeg kom til i år. Jeg havde regulære skod ben på opvarmningen, om det skyldes de 26 km dagen inden eller de 12 km om morgen eller noget helt tredje, ja jeg var faktisk også en smule syg. Med denne klagesang, så kan i selv regne resultatet ud. Når ja, jeg tilføjer lige at der var en tosse der løb ind foran mig efter 100m, trådte mig over tæerne og ødelagde min pigsko. Resultatet af dette blev at jeg  efter 1200m (3.11) indså jeg løb alt for langsomt og derfra trillede jeg bare i mål, for udgå gad jeg ikke.  Min fod gjorde jævnt ondt dagen efter, så endte kun med at løbe 10 km, men det hjalp for søndag var foden nogenlunde god igen. I alt fik jeg 150 km på ugen, det burde have været 160 men det glippede lidt med en øm fod og sygdom om lørdagen. Jeg løb et sæt af intervaller nemlig 12 x 400m i 66-68 i flade sko med 200m imellem om tirsdagen, som ugens intervaller. Det var så den uge, nu til denne uge og allerede sidste uge i April igen. Tiden flyver afsted, og dette var sidste uge med skolegang, eftersom næste uge er eksamen også er det første år på uni overstået. Mine skoleuge blev endda kortere eftersom jeg fik start ved Penn Relays, og vi skulle afsted onsdag morgen kl. 6. Dette betød også at jeg skulle tage nogle lektioner om mandagen og tirsdagen istedet for onsdag og torsdag, så mit skema blev pludseligt tæt pakket.  Jeg er også begyndt at pakke mine sager, da campus lukker næste uge, så jeg flytter ud i et af husene hos en af andre løbere, eftersom dem han deler huset med flyver hjem. Hvorfor flyver jeg så ikke hjem? Det er fordi at vi troede jeg kunne klare at cuttet til regionals d. 24-26 maj, men det er urealistisk eftersom der bliver løbet rigtig stærkt herovre i år, og jeg ikke løber stærkt nok, meget simpelt. Dog er der et sidste chance stævne, hvor jeg muligvis får lov at løbe, så derfor bliver jeg i Richmond for at træne med coach. Efter stævnet tager jeg sandsynligvis ud til en af de andre drenge på holdet, og bor hos hans familie en uge eller to, da han bor 10 min fra lufthavnen jeg skal flyve fra når jeg vender kursen med Danmark. Efter nogle enkelte flyture og stop i diverse lufthavne, var vi fremme i Philadelphia, hvor Penn Relays afholdes. Vinder man så er der et eftertragtet guld ur. Nå først vil jeg fortælle om løbet, også om sightseeing, shopping og hvad  ellers man får dagen derpå til at gå med. Nå jeg lavede min debut på 10000m, og havde besluttet at løbe i konkurrencesko, dog halvvejs igennem løbet begyndte det at stå ned i stængerne, og jeg skøjte rundt på regnvåde mondo bane. Planen var at ramme 15.10 også håbe der var noget at skyde med. Jeg ramte 15.12 så fint, jeg havde det så utrolig let de først 5km, at jeg troede på en rigtig god tid. Min start var  dog forfærdelig, da vi var 65 løbere der alle ville fremme, en eller anden tosse rev min shorts ned, så dem skulle jeg lige have på plads igen, også var jeg ellers langt nede i rækkerne. Jeg fandt en plads på indersiden og løb bare og hyggede de første 5000m. Ved 6 km løb jeg fra gruppen da de begyndte at sætte farten ned, og i selvsamme moment kom regnen. Jeg begyndte at presse citronen, men mine omgangstider blev ved med at være 73, hvilket er nu blevet mit hadetal, eftersom jeg løb stærkere (ja sådan føles det) hver omgang men blev ved med at høre 73 i 6-7 omgange i træk.  Efter nogle km i enemands land begyndte jeg samle folk op, og gik fra nr. 40 til nr. 20 i tiden 30.29 (hvor er det vigtig at det er under 30.30). Jeg blev nr. 14 ud af 40 i universitetsgruppen (resten løb uden for konkurrence, hvilket er mystisksynes jeg, idet 40 mennesker ellers skulle være mere end nok i et felt). Løbet var torsdag kl. 23 så utrolig sent. Allerede kl. 7 næste morgenen havde jeg besluttet at mødes med Ben (fra kenya, han løb 14.05 på 5000m og satte pr dagen inden). Efter 10 min fandt vi et dyrereservat. Og det var tilladt at løbe der, på nogle af de bedste stier jeg nogensinde har set. Ben var også godt tilfreds, han følte det som at være hjemme i Kenya igen. Vi endte med at løb 23 km kun 7 timer efter jeg havde løbet min første 10000m, det var en anelse hårdt til sidst, men jeg nød turen og det var sjovt. Ligesom jeg nød at løbe den 10000m, selvfølgelig blev jeg træt, men synes overhovedet ikke det var svært at skulle løbe 25 omgange mentalt.  Imens jeg havde tage et bad bankede Ben på døren, han havde lavet kenyansk te, som han mente var den bedste måde at restituerer på. Det er det bedste te jeg nogensinde har smagt, det var rigtig venligt af ham sådan at tænke på mig. Han smuttede tilbage i seng bagefter, mens jeg og Ann (første års 5000m løber fra USA) tog ud for at spise morgenmad. Pandekager med chokoladedrys, friske jordbær og en smule flødeskum. Living The American Dream. Jeg købte en mælk to-go, og beslutte at snige mig ind på Bens værelse og give det til ham, for at gengælde hans venlighed en time tidligere. Kenyanerne elsker mælk og te, det er stort set alt de drikker. Ben blev tilbage for at studerer til eksaminerne, så Ann og jeg tog et stod indtil midtbyen og besluttede os for at lave noget sightseeing, inden vi senere ville se vores pige stafethold løbe. Første punkt på dagsordenen var et museum hvor den famøse Rocky Bilboa statue står placeret ude foran bygning. Vi fik poset med Rocky, og gik derefter opad The Rocky Steps, som er trapperne optil museumet. Derefter gik vi nedad en fin boulevard med en masse træer, som ville lede også ind til rådhuset. Langs denne boulevard var alle verdens flag placeret. Godt at se de ikke havde glemt Danmark! :) På vejen mødte vi Ryan Gregson, Ryan hvem? En australsk løber, som løb 3.31 på 1500m som 20 årig!! Han skulle løbe lørdag ved Penn Relays, eftersom der er nogle specielle stafetter hvor det amerikanske landshold kæmper mod Jamaica, Australien og en håndfuld andre store nationer. Stadion skulle være fyldt helt op lørdag, og det kan rumme 50.000 mennesker, desværre skulle vi flyve hjem lørdag morgen, så alle de berømte stjerner nåede vi ikke at se, altså lige udover Ryan Gregson som var ude på en joggetur dagen inden. Andre ting vi fik set var Chinatown og Liberty bell, så vi var rigtig turister i storbyen. Dejligt at have tid til dette, eftersom 9 ud af 10 gange ser vi ikke mere end vores hotel og stadionet. Vi fandt en hyggelig cafe fik os en sandwich og kakao, før vi tjekkede nogle butikker ud. Jeg endte med et par sommersko (60kr), så det var til at overkomme. Jeg købte også en Nike t-shirt med Penn Relays 2012 på, for at mindes dette kæmpe stævne. Udenom stadion var der alle mulige boder, blandt andet var der et Nike telt, hvor vi kunne se nogle af næste års kollektioner, fedt fedt. Generelt vil jeg beskrive det som en form for atletikfestival med alle de små boder og telte udenom stadion og den stemning der var.  Selve stævnet er meget unikt idet der var konkurrencer for Elementary School, High School, College/University, proffessionelle samt 50+, så der var noget for enhver smag. Da vi var inde og se vores stafethold løbe var der 20-25.000 tilskuer, rigtig fed oplevelse og stemning det giver. Der var også nogle utrolig gode præstationer, som jeg fik set med egne øjne, men det er bare få af mange gode resultater. I pigernes High School løb en 15 årig en sidste omgang på 62.5 i mile (1609m) og sluttede i 4.39 (omregnet til en 4.18 1500m). Jeg så også en højdespringer løbe en utrolig god 400m. Han løb 47.00 og sprang 2.26, ikke lige den kombinationen man hører oftest. En 52 årig kvinde løb 57.xx tid på 400m, ikke dårligt må man sige. Lige nu hvor jeg skriver dette sider jeg i Chicago lufthavn, og venter på det næste fly. Allerede kl. 6 var det ud af sengen, da vi skulle nå flyet fra Philly (Philadelphia) til Chicago. Håber vi kom hjem til den estimerer tid (kl. 18). Så kan jeg lige nå 15 km også en længere løbetur imorgen og tællerne ender på 135-140 k denne uge selvom vi har rejst meget. Næste uge er som sagt eksaminerne, og torsdag morgen tager vi bussen til Missouri for at løbe conférence mesterskabet, som er fredag og lørdag. Jeg har ingen ide om hvad coach putter mig i, men sandsynligvis 1500m lørdag også ville han havde mig til at løbe endnu en 10'er dagen inden hvis der ikke er andre der vil, men det ved jeg der er, så mere sandsynligt er nok at jeg løber 800m, selvom jeg ikke har nogen tid eller træning på distancen, så vil det være fin træning for mig, hvis jeg absolut skal løbe 2 gange. Vil nok gerne have løbet en 5000m, men det ligger 20 min efter 1500m, så medmindre coach ombestemmer sig, så er der nok ikke nogen 5000m i denne omgang til mig, men måske uge efter ved sidste chance stævnet. Vejret til weekendens stævne bliver en værre omgang, hvis prognosen holder, for så hedder 30-32 grader med en luftfugtighed på 80-90 %, så det vil føles som 35-36. Ikke sjovt at skulle være  10000m løber på fredag, hvem end det så bliver Tilsidst vil jeg ønske min bror stort tilykke med hand konfirmation, og jeg håber han havde en uforglemmelig dag. Jeg ville meget gerne have været der, men man kan nu engang ikke være flere steder på engang i livet (kunne nu være smart, hvis det var muligt). Efter denne halve roman vil jeg ikke forulempe jer læsere endnu mere.