Uge 13 - Track comeback

I den forgange uge løb jeg så min første konkurrence i år. Første gang i 8 måneder at jeg er tilbage på banen, men også 4 måneder siden sidste konkurrence. Min forventninger var ikke super høje, idet jeg kun havde trænet i godt 6 ugers tid, og fordi jeg ikke trappede ned. Jeg havde såmænd 27 km og 28.5 km hhv. mandag og tirsdag i sidste uge, og skulle løbe om fredagen.

Turen startede torsdag middag, og idet det var indenfor 10 timers kørsel, så kører vi og ikke flyver som vi gør hvis de er 10+ timer kørsel. For at det ikke skal være løgn, så var det 9 timer i bus. Jeg benyttede tiden til at læse lidt lektier (havde anatomi test om mandag og fik A) også spillede jeg adskillige spil på min iPad, så var de timer væk på ingen tid. Vi var fremme ved 22.30, og jeg havde kun fået løbet 10 km morgenen, og havde dårlig samvittighed, men besluttede at søvnen var vigtigere.

Fredagen morgen da jeg vågnede kl. 8 var min tanker præget af dårlig samvittighed endnu, så der var ikke andet for end en god morgen løbetur. 5 min løb fra hvor vi boede var stadion og North Carolina State University. Jeg løb rundt for at se alle de smukke universitets bygninger. Pludselig kiggede jeg på uret, og blev forskrækket, allerede 10 km så tænkte heller at jeg måtte se at komm hjem. 12 km morgenjog før konkurrence, nå jeg havde gode ben så det var fint, og skulle først løbe kl. 19.. Formiddagen gik med at sove og se tv på hotellet, ja faktisk også eftermiddaggen. Kl. 17 traskede jeg mod stadion for at sidde lidt og slappe af.

Startskuddet gik og jeg lod mig straks meget passivt falde tilbage sidst i feltet. Det havde den ulempe at der var langt oppe til de førende løber, men jeg undgik en kæmpe slåskamp, som der var midt i feltet (læs: 25 løbere indenfor 20 sek jf. Deres pr). Med 6 omgange havde jegbfået nok af at rode rundt nede bagved, jeg løb mig frem i feltet med en omgang 67, og passerede 3km i 8.44. Lige da jeg kommer op til frontgruppen rykker de, og der kunne jeg ikke svare igen. Jeg finder en lille gruppe hvor jeg ligger bag indtil 600m igen, hvor jeg tænker at nu skal den have hele armen og se om jeg kunne hente lidt på de førende. Jeg endte 1 sek bag den sidst i frontgruppen, og 5 sek efter nr. 2.. Blev nr. 6 i 14.32, så fin sæsonåbner taget alt i betragtning. Eneste punkt jeg er en smule utilfreds over mig selv på, er at jeg ikke forlod gruppen jeg lå med mellem 3000-4400 m, da min 4 km var den langsomste. Havde jeg gået ved 4000m tror jeg faktisk at jeg kunne ha' nået op til de førende pånær vinderen. Grunden til jeg ikke gjorde det var nok en smule mental træthed, samt trygheden ved at ligge bag disse drenge som slæbte mig med. Dernæst var jeg en smule syg (læs: forkølet, hoste og snottet), så tog heller den sikre løsning i denne omgang, så kan jeg satse senere på sæsonen.

Lørdag løb jeg 4x1500m på førsteholdet, og jeg havde fået førsteturen. Lagde mig bagerst igen og løb mig op mellem 700 og 1000m, men jeg fik krampe i læggen, vil jeg tro, det føltes som nogen stak en kniv i læggen. Jeg kunne derfor hellere ikke slå over i en spurt, skulle bare sikkert afleverer depechen. Det gjorde jeg så i 3.57.. Tiden overrasker mig da jeg ingen fart har trænet, men langsomme km gør også en forskel hvis man løber nok af dem. Dernæst havde min lunger og ben meget mere at give af, det var bare den skide læg jeg ikke kunne løbe på. Jeg dejse da også direkte om på græsset, da jeg var sluppet af med depechen, for jeg kunne græde af smerte. Vi havde en fysik med som tog sig af mig, men fuldstændig venner blev min læg og jeg ikke igen den dag (jeg haltede som en gammel mand)..

Hele stævnet blev optaget og kan ses på internettet (flotrack.org), men tekniske problemer gjorde at min 5000m er det eneste der ikke er blevet båndet.

Søndag kunne jeg nærmest ikke gå, så jeg var nødsaget til ikke at løbe. En streg i regning, da jeg gerne ville have haft 160 km på ugen, og søndag skulle den havde stået på 20 km morgentur og 8 km aftentur. Nå fik 132 km på ugen med to konkurrence og en dag med kun 10 km.

Nu her tirsdag kan jeg joggede roligt på læggen igen, men den er stadig utrolig ømt. Men behandling hver morgen og hver aften hjælper en del. 1-2 dage også skulle den være helt fit for fight igen. Jeg går efter 160 km denne uge, og håber på nogle længere intervaller eller en tempotur på torsdag. Jeg løber måske stævne på lørdag, hvis jeg bliver tvunget til, men det er så lille at jeg muligvis løber 800m bare for sjov.

Søndag aften faldt jeg i søvn kl. 20 og stod op 11 timer senere, det var lige noget jeg trængte til. Generelt sover jeg en del om natten pt, jeg kan virkelig mærke en forskel i hvorledes jeg restituerer. Normalt går jeg i seng omkring kl. 22 også op kl. 7.30 og ud på de friske løberen.

Idag er dog en undtagelse fra min søvnpolitik, da jeg efter midnat kan registrerer til min klasser næste semester, altså når jeg skal tilbage i august. Jeg kan selv sammensætter min timer, så de passer med træningen om morgenen og eftermiddagen. Idet klasserne har begrænset pladser, så er det vigtigt for mig at få en plads i dem jeg ønsker.

I næste semester kommer jeg til at tage fysiologi, kemi, kommunikation og en ernæringsklasse. Så lidt blandede bolsjer, men ganske spændende synes jeg nu. Min klasser er planlagt sådan at jeg får endnu mere tid til træning om morgenen. Således er min første klasse mandag, onsdag og fredag kl. 10 og tirsdag og torsdag starter jeg kl. 11, så ingen undskyldninger for ikke at løbe om morgenen.

Lige netop det med at løbe to gange om dagen havde jeg en smule problemer med at gøre hver dag herovre i efteråret, min ben var konstant trætte. Derimod har jeg de seneste fem konstant trænet to gange hver eneste dag på om søndag hvor jeg løber min lange tur. Jeg føler mig rigtig frisk fortiden, så det er godt at komme ind i rytmen med dobbelttræning hver dag, nu er så at øge km stille og roligt. Jeg planlægger dog at blive på 160 km de fleste uger herovre, men nu må vi se hvordan det forløber.

Seneste tak skal gå til skat for at give mig 1300 kr tilbage i skat, selvom jeg ikke har arbejdet det sidste år, men en tak skal de da have for det! :)
Alt for nu, hyg jer derude. Tak for al den støtte og opbakning i giver mig.
Næste blog skal nok blive lidt mindre løbenørdet.