tirsdag den 15. november 2011

Nationals - Hell yeah!

Nu er ugen med vores (fra skolens synspunkt) vigtigste stævne overstået. Lørdag løb vi regionals i Louisville. Der er 9 regions, og de 2 bedste hold går automatisk videre, også udtager forbundet 13 hold mere baseret på resultater over hele sæsonen. Vi gjorde det nemt for os selv, og tog den meget eftertragtede 2. plads! For første gang nogensinde i skolens historie er vi klar til nationals, så vi var alle glade og coach gav os også lov til at få dessert senerehen på dagen da vi sidste på resturant. Alle var glade. Nationals er ikke sådan noget man lige får lov at deltage i, for blandt andet superholdet Oregon, formåede IKKE at kvalificere sig.
Personligt fik jeg (igen) en omgang ordentlige klø! Det jeg var mest frusteret eller negativ over, var at jeg var hele 2 min efter vinderen! Vinderen løb 29.48 for de 10km (han er 23 år og løber 13.28, så ikke en hr-hvem-som-helst)! Jeg var udtaget som sidste mand på vores syvmandshold, og jeg endte dog også sidst på holdet, men kun 2 sek efter nr. 6 fra holdet og 15 sek fra nr. 5 på holdet, så det var sådan set okay. Jeg blev nr. 63 ud af 218 og løb 31.49 for de 10km cross. Som stort set eneste løb jeg mit eget løb, hvilket gjorde jeg rundede 5km i 15.50 som nr. 92, og anden halvdel løb jeg i 15.59 og hentede 30 placeringer!
Nationals er mandag om en uge, så det bliver utrolig spændende at få lov til at løbe som freshmen (førsteårs elev). Dog skal jeg nok have en af mine bedre dage for at ende i top 200 ud af 245, men hvorfor skulle jeg ikke også have det?

Nu her mandag aften, hvor jeg skriver dette, er jeg utrolig træt, men håber på snart at komme mig over trætheden! Som amerikanerne ville sige "suck it up"!
Jeg fik trappet en smule ned og endte med 117 km i ugen, hvoraf 18 km hurtiger end 3.12 tempo (10 af dem var konkurrence)..  Jeg fik desuden aqaujogget 2 x 1 time, det er rart at lave noget andet af og til, og hænge ud med nogle andre mennesker.

Sidste uge rapporterede jeg om, at mit kæreste eje, mit gps ur, havde måtte lade livet. Dog er uret genopstået fra de døde, dog ved en tilfældighed. Mit i roderiet på værelse faldt uret på gulvet fra mit skrivebord, og sagde "bip-bip-bip" og bingo der var gang i den igen, og siden da har den virket upåklageligt!

Jeg var også vidne til en "ædekonkurrence" i vores kantine. Vinderen fik 350 kr, så det var knap en 10'er per hotwing. Konkurrencen var simpel, spis så mange hotwings du kan på 7 min og du får kun et glas vand. Personerne der havde tilberedt hotwingsene havde dog også gjort dem godt "spicy" så efter de 7 min sad der 12 drenge med ondt i maven, mens sveden dryppede fra deres pande. Se der sker altid noget herovre, det var i hvertfald temmelig morsomt, god underholdning, hvis I spørg mig!

Jeg smækker nok en opdatering igen på søndag, eftersom vi skal ligge og slappe af hele søndag inden løbet (nationals) om mandagen. Løbet kan ses live og starter 18.08 dansk tid. Jeg skal nok lige finde et link, men ellers tjek ud www.flotrack.org det er en fantastisk side med en masse gode opdateringer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar