Uge 14 - Glædelig påske

Påskeferie?? Nej det kender mine kære venner her i Amerika ikke til, vi skal sørme bare i skole og sådan er det bare!. Nå men jeg burde nok ikke brokke mig, for jeg har alligevel ikke alverden at skulle nå, så et går nok.

I sidste blogopdatering havde jeg helt glemt, at fortælle om vores aprilsnar den søndag. Heldigvis var det ikke mig der stod for skud, men derimod vores svenske pige (stakkels hende, men det er kun første april en gang hvert år). Hendes "veninder" tog hele hendes seng, flyttede den to etager op til vores værelse, hvor den så var i nogle timer. De sagde hun var yderst utilfreds med hele situationen, da hun kom tilbage. Når ja, jeg glemte helt at fortælle, at de også havde taget alt hendes tøj, og smidt det op til os. Billeder af hendes seng placeret i vores værelse kan ses på min facebook profil under mobiloverførelser (blogspot og iPad taler ikke samme sprog hvad angår overførsel af billeder til bloggen, desværre for alle jer da jeg endelig havde nogle gode billeder). Derudover ligger der også billeder fra min 5000m sæsonåbner for godt 10 dage siden samt et billedet af de påskeæg jeg fik fundet igår.

Den er god nok, man bliver aldrig for gammmel til at lede efter påskeæg, og slet ikke når de indeholder chokolade. En kirke have placeret små æg (plastik)rundt på campus, som kunne åbnes og så var der et bibelcitat / anekdote deri samt chokolade. Det var naturligvis kunne slikket jeg havde interesse for i denne omgang. Kyle havde fået den glimrende ide, at vi kunne finde påskeæg på vores løbetur igår. Hver gang vi havde et æg hver så løb vi tilbage til hans bil, og sådan fortsatte vi ellers en times tid, indtil vi havde gennemsøgt campus systematisk for påskeæg. Jeg vil godt sige undskyld til alle de børn, som ikke fandt nogle påskeæg i år, men sådan er det. Survival of the fittest. Efter en time løb vi så også en times normalt løb, så 2 timers løb i alt en 26 km, så fin søndagstur. Fantastisk sjov måde at løbe en tur på, man glemmer helt tid og pace når man er fokuseret på at finde påskeæg. 50-60 påskeæg fik vi fundet, og eftersom vi havde core træning senere på dagen, så bragte vi dem til træning og fodrede alle de sultne, magre løbere med dejlige chokoladefyldte påskeæg. Nam nam.

Træningsmæssigt er der ikke meget spændende at fortælle. Jeg havde problemer med en forstærkning i læggen det meste af ugen, oveni det blev jeg forkølet efter løbet, så det har været en rolig uge, for at pleje mine problemer. 152 km blev resultatet, meget simpelt alt udover 10 km foregik i 4.00 til 4.30 pace. De 10 halvhurtige km gik i 3.28. I lørdag fik jeg dog banket et godt intervalpas af på cyklen. 10 x 2 min for fulde hammer. Derudover har jeg lavet core to gange (og jeg hader det stadigvæk, og er stadig piv ringe til det), også fik jeg 2 x 30 aquajogging. Jeg sprang over konkurrencen (læs: 800m) i lørdags, for at skåne læggen da den ikke var helt tip top endnu. Fredag løber jeg konkurrence igen, og det bliver nok 1500m, men jeg har ikke løbet intervaller der minder om 1500m træning (faktisk har jeg kun løbet 5 interval pas de seneste 7 uger). Nogen vil mene man skal træne specifikt, og det er rigtigt i nogle tilfælde, men langsomme km rettet mod længere distancer, har vidst sig at have en god effekt på hurtighedstest også. Myten at man bliver langsom af mange km, er og bliver en myte, som der ikke er hold i, derfor må man jo godt træne fart af og til, men den tid er ikke tilside lagt til mig pt. Så jeg regner med en 155-160 km uge kombineret med et intervalpas idag samt konkurrencen.

Jeg vil afrunde ugens blog, med to fænomenale præstationer, som har fundet sted her i USA den seneste uge. Eller der sker nærmest vilde præstationer hver dag her, hvis det stod til mig. Nå først vil jeg nævne en mangekæmper, som blev national mester indendørs i år. Hans navn er Curtis Beach og er fra Duke uni. Han er et kæmpe talent, der kan det hele (ellers er man jo nok hellere ikke mangekæmper). Først vandt han 110m hæk og nogle timer senere løb han så 800m, og det gjorde han i 1.47.99!!! Ikke hver dag man ser en mangkæmper løbe sådan en tid.
Mit andet eksempel er den 17 årige Cayla Hatton, som stadig er i High School, og derfor ikke må løbe 10km på bane endnu. Hun valgte derfor at stille op uden for konkurrence ved et universitetsstævne, og i hendes debut løb hun imponerende 33.17, hun vandt løbet og tog den fra spids. Ikke for sjov, men det viser bare hvor intet betydende min 14.32 (5km) fra sidste uge er. Den tilhører måske lige gennemsnittet, men intet at råbe hurra.

Og lige en allersidste ting, så vil jeg gerne udbringe et stort tillykke til min gode ven Søren Børsting som idag kvalificerede sig til junior VM i Barcelona i diskos ved at slette Joachim B. Olsens danske juniorrekord. Keep up the god work mate! :)