Tilbagevendt til mit lille firkantede værelse på Eastern Kentucky er en realitet. Jeg har nu tilbragt 10 dage i US, og skolen ligesom træning er startet igen, eller det vil sige, at jeg pt ikke kan løbe eftersom endnu et uheld er haglet ned over mig.
Efter en elendig optakt til EM i midt december, så blev løbet ligeså elendigt, men sådan går det nu engang! Havde jeg ikke forsøgt, så ville jeg helt klart fortryde, så jeg tog chancen. Efter EM lå jeg syg en uges tid, inden jeg så småt begyndte at træne en lille smule resten af december når det nu lige passede ind. Nytåret blev fejret i Norge med familien væsel og diverse andre. En dejlig tur, hvor jeg fik prøvet langrenn for første gang, sikke en oplevelse både for mig, men så sandelig også for de andre der var omkring mig.
2012 nyt år nye chancer. Jeg skulle bare tilbage på sporet mht træning eftersom jeg ikke har trænet over 120 km siden midt november, og det må siges at være i underkanten af hvad jeg plejer at lave. I hele december fik jeg 160 km, så det er mindre end hvad jeg får på min allerbedste uger, når det hele kører.
Første uge af 2012 fik jeg 110 km, så det betragtede jeg som en ganske fin start, og jeg havde ikke ondt i achillessenen længere, så det var ren lettelse. Anden uge forløb lige efter bogen indtil uheldet var ude fredag eftermiddag. På vej ned af en asfaltbakke var der en lille smule is, som slet ikke kunne ses (det havde frosset 1-2 grader den nat), og jeg var så uheldig at falde og lande lige på venstre knæ. Resultat et utrolig hævet og blåt knæ, og 4 dage senere er den ikke blevet mindre blå, og smerterne er tiltagende. Jeg fik ikke løbet mere efter styrtet så måtte nøjes med 105 km på 4½ dag, hamrende ærgeligt!!
Jeg har lige været til behandling med knæet for tredje gang for en times tid siden, men der er ikke rigtig noget der hjælper. Min indebrændthed og utålmodighed gør det heller ikke nemmere at accepterer at sådan er det bare, og at det tager tid. Faktum er at jeg blive sat på en cykel i eftermiddag, også må jeg træde lidt i pedalerne uden for meget belastning, og derefter skal jeg til behandling igen. Ikke ligefrem den bedste måde at starte 2012 på, når man egentlig bare har lyst til at løbe.
Lørdag tog jeg med ud til et stævne 40 km herfra, og der så jeg faceliteter som enhver dansk klub kun kan drømme om. En kæmpe hal med kunstgræs i midten, hvor folk holdte til, udenom kunstgræs banen var anlagt en 290 m lang mondo bane, dog uden hævede kurver. Vi havde vore egen fys og doktor med til at tage sig af folk der kom til skade, eller havde brug for noget massage, og der var også isbade til rådighed. Imporende, især når dette blev betragt som et lille stævne på en ganske almindelig bane. Hvad mon et stort stævne med gode faceliteter indebærer?? Jeg finde nok ikke ud af det denne indendørs sæson, eftersom jeg er ude af form og skadet lige pt, men altid godt at se de andre præsterer godt!
Resten af min omkreds herovre, er nok også ved at være godt træt af mit brokkeri, for når jeg ikke kan løbe, så er jeg nærmest utålelig at være i nærheden af. Resultatet af dette er en ufrivillig indespæring af mig selv, på mit lille collegeværelse. Skolebøgerne blive i disse tider mere gennemlæste end de ellers plejer når jeg træner, for det er stort set den eneste måde at slå tiden lidt ihjel på. Angående min fag, så har jeg fået nye fag dette semester, og det er anatomi, zoologi, statestik og engelsk for vidergående.. I statestik er jeg færdig med 1/3 af lektierne for i år samt de dertilhørende kapitler. Det mest spændende fag er dog uden tvivl anatomi, og jeg har allerede styr på alle knoglerne i hele ansigtet (såvel udefra, indenfra, fra siden osv.) og ribbene samt rygsøjlen.
Sidste lille notits er vejret er det mest mærkværdige ved kentucky. I torsdag løb vi alle i shorts og t-shirt, lørdag var der så -5 og 10 cm og man skulle have vinterfrakken på. Igår mandag forsvandt de 10 cm sne så på under 2 timer og sidst på eftermiddagen var der igen +10, blot 24 timer forinden var det -5. Det er det man kalder kontinental vejr!
Jeg kommer nu med jævnlige sådan cirka hver mandag / tirsdag, så jeg håber i stadig gider at følge med, eftersom bloggen lige havde en mindre pause, men nu skal jeg nok være stabil med opdateringer igen.
Thijs
God bedring!
SvarSlet